Serbien havde ingen problemer med at slå Bolivia med 5-1 i Balkan-nationens VM-generaprøve. Aleksandar Mitrovic lavede hattrick.
Serbien viste rigtig god VM-form, da de i dag smadrede Bolivia med hele 5-1.
Allerede ved pausen var stillingen 4-0 efter to scoringer af Aleksandar Mitrovic og en enkelt af både Adem Ljajic og Branislav Ivanovic.
I starten af anden halvleg fik Bolivia reduceret ved Jhasmani Campos, men 20 minutter senere gjorde Mitrovic det til 5-1 med sin tredje scoring.
Det sluttede også 5-1 til Serbien, som dermed fik en rigtig fin VM-generalprøve, inden det går løs i næste uge i Rusland.