Uheldige Kompany risikerer at misse VM

0

Vincent Kompany, der stort set hele sin karriere har døjet med skader, risikerer at misse VM, efter han udgik af gårsdagens VM-testkamp mod Portugal med en skade.

Han har været ekstremt hårdt ramt af skader i stort set hele sin karriere, og nu misser Belgiens stopperprofil, VIncent Kompany, måske sommerens VM-slutrunde på grund af endnu en skade.

Manchester City-spilleren måtte nemlig lade sig udskifte i går, da Belgien testede VM-formen mod Portugal. Der er tale om en lyskeskade, som gør Kompany tvivlsom til VM. Det skriver Sky Sports.

Kompany skal nu igennem en scanning, før man kan se, hvor slemt det står til - og ifølge Belgiens landstræner Roberto Martinez vil det tage op til 48 timer.

Skriv en kommentar