Ukraine besejrede Skotland i VM-kvalen

0

Ukraine vandt her til aften 3-1 over Skotland. Dermed er de rykket tættere på en billet til VM 2022, hvor VM-kval-finalen nu venter.

Ukraine fik et fremragende udgangspunkt, da de spillede mod Skotland her til aften i VM-kvalifikationens playoff.

Gæsterne kom godt fra start, da de scorede til 0-1 efter 33 minutters spil. Andriy Yarmolenko modtog bolden i dybden, som han på sikker vis lobbede over Skotlands keeper Craig Gordon.

Kort inde i anden halvleg blev føringen fordoblet. Roman Yaremchuk headede bolden ind ved fjerneste stolpe til 0-2.

Skotland havde store udfordringer i opgøret, men de kom alligevel på tavlen i det 79. minut.

Callum McGregor afsluttede mod Georgi Bushchan, men den ukrainske målmand måtte se bolden glide gennem handskerne og ind i målet.

I overtiden fik Ukraine dog endnu en gang fundet vej til netmaskerne. Artem Dovbyk blev spillet i dybden alene med målmanden, og han scorede sikkert til 3-1.

I den afgørende kamp skal Ukraine møde Wales om den endelige VM-billet. VM-kval-finalen finder sted den 5. juni klokken 18:00.

Skriv en kommentar