Uruguay besejrede Egypten i sidste minut

0

Uruguay besejrede Egypten med en scoring i sidste minut af den ordinære spilletid. Uruguay vandt 1-0, mens Salah var på bænken under hele opgøret.

Fredag eftermiddag mødtes Uruguay og Egypten i gruppe A, hvor Egyptens store stjerne Mohamed Salah måtte se til fra bænken under hele kampen.

Uruguay havde alle spillere til rådighed, og derfor lød frontduoen på de velkendte profiler, Luis Suarez og Edison Cavani.

Efter godt tyve minutter var Cavani tæt på at score, men hans langskud blev blokeret af en egypter. Suarez fik også en god mulighed kort efter, men han sparkede bolden i sidenettet.

Uruguay manglede skarpheden foran målet, mens Egypten prøvede at kombinere sig igennem uden den store succes.

I anden halvleg åbnede Suarez med en stor chance, men Egyptens keeper Mohamed El-Shenawy blokerede med foden.

Egyptens formel var klar, da de fokuserede på omstillinger, mens Uruguay sad på det meste af spillet. Kampen endte dog aldrig med at blive en målfest.

Mod slutningen fik Uruguay tilkæmpet sig to frispark. Først et som Cavani fik banket på stolpen og siden hen et i højre side.

Det blev til et indlæg, som røg ind i panden på Jose Gimenez, som sendte læderet i nettet til 1-0.

Det blev samtidig også kampens slutresultat efter de i alt 95 minutters spil. Uruguay ligger derfor på andenpladsen i gruppe A efter Rusland, der har tre point og en målscorer på 5-0.

Skriv en kommentar