VM 2018-holdanalyse: Uruguay

0

Uruguay ligger i gruppe A sammen med Rusland, Saudi-Arabien og Egypten. Læs mere om Uruguays historie, landstræner og VM 2018-trup her.

Fakta:

Fulde navn: Uruguay
Hovedstad: Montevideo
National-stadion: Estadio Centenario (65.235 tilskuere)
Antal indbyggere: 3.444.006
Øgenavn til landsholdet: La Celeste (de skyblå)
Placering på verdensranglisten: 22 (januar 2018)
Flest landskampe: Maxi Pereira (124 kampe)
Flest mål: Luis Suarez (49 mål)
Største sejr: Uruguay - Bolivia: 9-0 (9. november, 1927)
Største nederlag: Uruguay - Argentina: 0-6 (20. juli, 1902)

Uruguays største resultater:

Confederations Cup:
Fjerdeplads i 1997, 2013

Copa América:
Vinder i 1916, 1917, 1920, 1923, 1924, 1926, 1935, 1942, 1956, 1959, 1967, 1983, 1987, 1995, 2011

VM:
Vinder I 1930 og 1950.

VM-historik:

1930: Vinder
1950: Vinder
1954: Fjerdeplads
1962: Gruppespil
1966: Kvartfinale
1970: Fjerdeplads
1974: Gruppespil
1986: 1/8-finale
1990: 1/8-finale
2002: Gruppespil
2010: Fjerdeplads
2014: Ottendedelsfinale

Uruguays VM-erfaring:

Uruguay har stolte VM-traditioner, da de to gange (i 1930 og 1950) har vundet VM i fodbold. Derudover er det blevet til to fjerdepladser, hvoraf den sidste kom i hus ved slutrunden i Sydafrika i 2010.

Når uruguayanerne går på banen til sommer, er det 13. gang, at de skal spille VM i fodbold, hvilket må betegnes som ganske imponerende.

Ved VM for fire år siden kom Uruguay kun til ottendedelsfinalen. Alligevel imponerede sydamerikanerne stort undervejs, da de i gruppespillet slog både England og Italien, som måtte vinke farvel til turneringen efter de første tre kampe.

Uruguays vej til VM 2018:

Uruguayerne endte på andenpladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation – men det holdt hård for de dobbelte verdensmestre.

Først i sidste runde blev VM-pladsen sikret, da Bolivia hjemme i Montevideo blev besejret med 4-2 i en kamp, hvor Uruguay endda var bagud 1-0.

Suveræn topscorer i den sydamerikanske VM-kval blev Edinson Cavani, som tegnede sig for 10 af Uruguays 32 scoringer. Derimod blev det kun til fem fuldtræffere af Barcelona-stjernen Luis Suarez.

Uruguays landstræner – Óscar Tabárez:

Navn: Oscar Tabárez
Født: 3. marts, 1947
Nationalitet: Uruguay
Landstræner siden: 2006
Trænerkarriere: Bella Vista, Uruguay U20, Danubio, Montevideo Wanderers, Peñarol, Uruguay U20, Deportivo Cali, Uruguay, Boca Juniors, Cagliari, Milan, Oviedo, Cagliari, Vélez Sársfield, Boca Juniors, Uruguay.

Embed from Getty Images

Analyse af Uruguays VM 2018-trup:

Både defensivt og offensivt råder uruguayerne over kvalitetsspillere. Især i angrebet har de lyseblå to af verdens allerfarligste skarprettere i Luis Suarez og Edinson Cavani.

Den stærke offensiv viste også sit værd i VM-kvalifikationen, hvor Brasilien var det eneste sydamerikanske mandskab, som formåede at score flere mål end Uruguay.

Målmænd:

Førstekeeper hos det uruguayanske mandskab er Fernando Muslera, der fylder 32 år dagen efter Uruguays første VM-kamp imod Egypten.

Muslera har stået i Galatasaray siden 2011, og selvom han ikke er med i verdenstoppen, er han en dygtig målmand, der med over 90 landskampe også har masser af rutine, som kan blive afgørende til VM.

Forsvaret:

I Diego Godin og José Giménez råder Uruguay over et rigtig stærkt par i midterforsvaret. Derudover spiller de to stoppere også til dagligt spiller i Atletico Madrid, hvilket styrker deres indbyrdes forståelse.

Midtbanen:

26-årige Matias Vecino fra Inter er Uruguays største profil på midtbanen. Han skal sammen med den unge og talentfulde bolderobrer Rodrigo Bentancur, der først i oktober sidste år fik debut for det uruguayanske landshold, forsøge at finde den rette balance.

Angrebet:

Måske har Uruguay verdens farligste angrebsduo i Luis Suarez og Edinson Cavani. De to målslugere supplerer hinanden godt, og derfor er det næsten umuligt at dæmme op for dem begge.

I VM-kvalifikationen stod Suarez og Cavani for næsten halvdelen af Uruguays scoringer.

Hold øje med: Luis Suarez

Selvom Edinson Cavani scorede dobbelt så mange mål som Luis Suarez i VM-kvalen, vurderer VM-guide.dk, at Barcelona-angriberen er spilleren, som er værd at holde øje med til VM 2018.

Det er også ham, som modstandernes forsvarsspillere skal holde ekstra øje med under slutrunden i Rusland.

Han har præsteret et imponerende scoringssnit i både Ajax, Liverpool og Barcelona, og også på landsholdet er han en skarp herre. Således er han den mest scorende spiller i Uruguays historie.

Ved sidste VM-slutrunde kom Suarez for alvor i centrum, da han i Uruguays sidste gruppekamp bed italienernes Giorgio Chiellini. Som følge af skandalen blev Suarez suspenderet fra al fodbold i fire måneder.

Embed from Getty Images

Skriv en kommentar