VM 2010-optakt: Grækenland – Nigeria

0

Vind eller forsvind må være titlen på opgøret mellem Grækenland og Nigeria, da de begge måtte se sig besejret i deres respektive første opgør og dermed skal de også forsøge at bevise, at de er værdige deltagere ved slutrunden i Sydafrika.

Og dagsordenen må være, at der skal andre boller på suppen end hvad vi har været vidne til i deres første opgør. For Grækenlands vedkommende forsatte de deres triste form ved deres testkampe mod Sydkorea, som dog også skal have deres andel af Grækenlands manglende præstation.

For Grækenland blev presset i hovedparten af den hurtige og teknisk dygtige modstander og Grækenlands disciplin og styrke blev ikke vist frem, leverede ingen væsentlig modstand og sov flere gange i de bagerste led.

Men der var dog også positive elementer i grækernes spil. I de sidste 15-20 minutter leverede grækerne det man kan forvente af dem, når de spiller noget af deres bedste. De leverede flere positive offensive bidrag og med deres fysisk fik de spilovertaget.

Dette er utrolig vigtigt at de får taget med videre – for på den måde vil de have chance for at levere nok til point på kontoen. Det kræver dog også, at deres ventede profiler spiller op til deres bedste, for de var nærmest usynlige i det første opgør.

På den anden banehalvdel står udfordringen, Nigeria, som er kendt for deres offensive spil. En spilstil som dog ikke blev synligt gjort i deres første kamp mod Argentina. Her var Argentina simpelthen for stærke, men trods en klar overvægt i spillet til argentinerne, så fik Nigeria vist momenter af deres farlighed.

Og netop deres fightervilje kan være nøglen til succes, da de ikke blot ligger sig ned. Med deres store fysik vil de formentlig forsøge at presse grækerne fra første minut og dermed prøve at ryste dem, så de ikke får mulighed for at finde deres spil frem.

Med dette i tankerne kan vind eller forsvind-kampen blive en hård fysisk kamp, hvor de første minutter kan få afgørende effekt, da det formentlig vil vise, hvem der er rammer dagsformen.

Hold øje med:

Grækenland – Theofanis Gekas: Gekas var en af de få der leverede en rigtig god indsat i det første opgør, og med en farlighed i front, kan han få en afgørende effekt, såfremt han får den fornødne opbakning bag fra – men det kræver at de tør angribe.

Nigeria – Taye Taiwo: En venstre back er normalt ikke en af profilerne, men Taiwo er ikke blot en god defensiv kraft – han leverede også gerne flere gode offensive indgreb og tør at forsøge ude fra. Såfremt den græske defensiv står godt, kan han være nøglen til at få lirket den op.

Seneste nyt om holdene:

Grækenland: Der har ikke været forlydende om de store ændringer i truppen. Men rent mentalt har der dog været en del snak omkring holdet. Grækernes bedste fra første opgør, Tzorvas, har udtalt, at det er utrolig vigtigt, at holdet holder sammen og kæmper for et fælles resultat.

Ligeledes har angriberen Samaras til FIFA's hjemmeside udtalt, at der blevet lavet alt for mange fatale fejl og deres defensiv, som normalt er deres stærkest våben var utrolig sårbart. Og en metode hertil er efter hans opfattelse, at er der en medspiller der laver en fejl, så supplere den nærmeste og arbejder dobbelt så hårdt.

Nigeria: Her ser man flere gode elementer fra det første opgør, som bl.a. afspejles ved, at oplandet omkring holdet godkendte indsatsen mod Argentina. Der har der egentlig efterfølgende været en god stemning i truppen. En positiv energi, som kan blive afgørende.

Forventede startopstillinger:

Grækenland:

Tzorvas

Torosidis – Paradopoulos – Vyntra – Seitaridis

Samaras – Tziolis – Katsouranis – Karagounis

Charisteas – Gekas

Nigeria:

Enyeama

Odiah – Yobo – Shittu – Taiwo

Kaita – Etuhu – Haruna

Obasi – Yakubu – Martins

Kampen spilles torsdag kl. 16.00 og vises på TV 2.

Skrevet af Morten Jensen

Skriv en kommentar