En hvid elefant er et idiom for en værdifuld ejendom, hvor ejeren enten ikke kan skille sig af med den eller at dens omkostninger er helt ude af proportioner i forhold til dens anvendelighed og værdi.
I disse dage er alle verdens øjne rettet mod det sydligste af det sydlige Afrika, helt præcist Republikken Sydafrika. Verdens vel nok næststørste sportsbegivenhed, kun overgået af de olympiske lege, FIFA World Cup starter fredag den 11. juni 2010 med en åbningskamp mellem værtsnationen Sydafrika og det centralamerikanske land Mexico.
Festen så dog allerede ud til at starte i Sydafrika, da landet fik tildelt værtskabet tilbage i maj 2004 og brød for alvor ud da grupperne til selve slutrunden blev udtrukket i december 2009, og festen starter for resten af verden, når der fløjtes op til kamp og bolden ruller på Soccer City Stadium den 11. juni.
Lige præcis Soccer City Stadium er et af de mange stadions, der er nybygget til netop denne lejlighed. Og det har kostet rigtigt mange penge, at konstruere disse store arkitektoniske perler – omkring 2,7 milliarder kroner har dette stadion kostet. Derudover har Moses Mabhida Stadium kostet 2,4 milliarder kroner og Cape Town Stadium har kostet hele 3,5 milliarder kroner. Dertil kan selvfølgelig lægges pengene til den infrastruktur, der har været krævet også.
Men når der er kåret en verdensmester den 11. juli og hele verden, med alt dens dertil hørendes medieopbud, forlader landet igen, hvad står sydafrikanerne så tilbage med? Forhåbentlig står de tilbage med følelsen af, at det har været den bedste slutrunde nogensinde, og at man virkelig har fået vist verden, hvad Afrika står for, ikke bare kontinentets fodbold. Derudover står man med noget, der ligner et dundrende underskud. Dette er i hvert fald hvad rapporten, ”Player and Referee. Conflicting interests and the 2010 FIFA World Cup”, mener, vil komme til at ske, skriver idan.dk.
Samtidig skriver idan.dk, at rapporten fastslår, at det er FIFA, der løber med hovedparten af overskuddet fra den store event, blandt andet ved hjælp af sponsorindtægter og især tv-rettighederne. Værtsbyerne får dog noget af overskuddet, men det er dog kun en andel af billetindtægterne, der går denne vej.
Der sås tvivl om den fremtidige drift for stadionerne. Moses Mabhida ligger i et område med manglende sportsligt fundament, hvilket kan gøre det svært, om end umuligt at fylde det 70.000-pladsers store stadion op til sportsbegivenheder. I Sydafrika kommer kun nogle få tusinde til fodboldkampene, så her ser det ikke ud til at stadionet skal hente sine penge. Rugby, der er den største sport, synes ikke at ville bytte deres nuværende hjemmebaner ud med mega-strukturerne, selvom den måske er den ene sportsgren, der har potentialet til at fylde dem ud.
Cape Town Stadium i Cape Town, som er det andet nybyggeri, der ikke ser ud til at have fundament for fremtiden. Ifølge idan.dk var den oprindelig plan, at et af byens nuværende to stadions skulle danne ramme om kampene. Det ene, Newland’s Stadium, ville kun kræve en mindre ombygning og det andet, Athlone Stadium, ligger i et belastet område, der ville have gavn af den infrastruktur, som det ville kræve at afholde VM der. Endvidere er det i området stor opbakning til fodbold, hvilket ville give grobund for fremtidig drift af stadionet.
FIFA ville det dog anderledes. For at få de bedste tv-billeder og give turisterne det bedste indtryk af byen, besluttede verdensorganisationen, med præsident Sepp Blatter, at påbegynde opførelsen af det nye stadion - et stadion der ligger i et område uden fodboldopbakning.
Da der er 70.000 siddepladser, forventer rapportens forfatter ikke, at stadionet vil blive brugt fremover og dette efterlader Cape Town med en ”hvid elefant”, når slutrunden er slut. Dette selvom FIFA i 2004 forlangte at placeringen af stadionerne skulle være sådan, og at der var grobund for videre drift i lang tid fremover, så man undgik at stå med de såkaldte ”hvide elefanter”.
Det største af stadionerne, Soccer City Stadium, har dog en plan klar til efter slutrunden. Et firma skal drive stadionet de næste ti år. Problemet er dog her ifølge Rob Rose, delforfatter til rapporten, at der er uklarhed omkring kontrakten. Det skulle dog være sikkert, at firmaet, der skal drive stadionet, selv tager hele overskuddet. Underskuddet derimod er langt mere uigennemskueligt. Der konkluderes derfor, at bystyrerne kommer til at betale for dette underskud, og derfor har de store byggeprojekter ikke været det værd.
Konsekvensen bliver desværre, at pengene må tages fra de i forvejen fattige sydafrikanere og investeringer, der ellers kunne have forbedret livet i byerne og landområderne i et land, der lider under store sociale problemer og en gennemsnitlig levealder på under 50 år.
Så efter den kommende måned, hvor et meste af verden vil nyde, hvordan spillere som Messi, Tevez, Cristiano Ronaldo og Káká vil lege med Jabulani og forhåbentlig fortrylle hele den ganske verden med fantastisk fodboldmagi, vil Sydafrika skulle finde ud af hvad der nu skal ske med de store byggerier og hvordan befolkningen skal få gavn af mega-eventet, som FIFA World Cup 2010: South Africa er.
Skrevet af Ronni Bødker.