VM-guide.dk går tæt på samtlige VM-dommere ved årets slutrunde. Vi tegner her et portræt af dommeren Khalil Al Ghamdi fra Saudi-Arabien. Han er placeret i den asiatiske dommer-gruppe.
Fakta:
Nationalitet: Saudi-Arabien
Født: 09-02-1970
Sideerhverv: Underviser
International siden: 2003
Khalil Al Ghamdi høres ikke tit for den almene dansker, men hvis man følger med i ungdomsturneringerne internationalt eller fodbold i Mellemøsten, så har man helt sikkert et kendskab til ham. Ghamdi startede sin internationale karriere i 2003, og allerede samme år blev han valgt til at være dommer under verdensmesterskaberne for U-17, hvor han fik to kampe.
Der skulle dog gå to år, før han i 2005 igen kom i fokus på verdensscenen. Denne gang fik han lov at dømme tre kampe under verdensmesterskaberne for U-20. Det efterfølgende år var Khalil Al Ghamdi, udover en enkel kamp ved VM-kvalifikationen i Europa, også dommer ved den asiatiske VM-kvalifikation. Ikke nok med det, så fik Khalil også lov at være med under AFC Cup, hvor han blandt andet tog sig af en af semifinalerne.
Den 40-årige fodbolddommer var også med til OL i Beijing i 2008, hvor han fik lov at dømme en enkelt kamp mellem Brasilien og Belgien. Samme år var han også manden med fløjten under finalen ved AFC Cup.
I år har der været otte kampe mere for Khalil Al Ghamdi under VM-kvalifikationen i Asien. Nu er turen så kommet til at dømme VM-slutrunden i Sydafrika.
Khalil Al Ghamdi kendetegnes især på sine mange udgivende kort. I sine 45 internationale kampe har således givet 24 røde kort og 218 gule kort.