Argentina er placeret i gruppe F, hvor de skal krydse klinger med Bosnien-Hercegovina, Iran samt Nigeria. VM-guide.dk har analyseret det argentinske VM-hold her.
Fakta:
Fulde navn: Argentina
Hovedstad: Buenos Aires
National-stadion: Estadio Antonio Vespucio Liberti (67.432 tilskuere)
Antal indbyggere: 40.134.425
Øgenavn til landsholdet: La Albiceleste (de hvide og sky blå)
Placering på verdensranglisten: 6
Flest landskampe: Javier Zanetti (145 kampe)
Flest mål: Gabriel Batistuta (56 mål)
Største sejr: Argentina - Ecuador: 12-0 (22. januar, 1942)
Største nederlag: Tjekkoslovakiet - Argentina: 6-1 (15. juni, 1958)
Argentinas største resultater:
Confederations Cup:
Vinder i 1992.
Copa América:
Vinder i 1921, 1925, 1927, 1929, 1937, 1941, 1945, 1946, 1947, 1955, 1957, 1959, 1991, 1993.
VM:
1930: Andenplads
1934: Gruppespil
1958: Gruppespil
1962: Gruppespil
1966: Kvartfinale
1974: Kvartfinale
1978: Vinder
1982: Kvartfinale
1986: Vinder
1990: Andenplads
1994: 1/8-finale
1998: Kvartfinale
2002: Gruppespil
2006: Kvartfinale
2010: Kvartfinale
Argentinas VM-erfaring:
Argentina deltager ved VM for 16. gang, og har igennem årene været en magtfaktor. I alt er det blevet til to VM-trofæer for sydamerikanerne.
Udover at have vundet VM to gange, har argentinerne været med ved samtlige ved de seneste ti slutrunder.
Argentinas vej til VM 2014:
Argentina var den helt store favorit til at snuppe førstepladsen i den sydamerikanske VM-kvalifikation. De svigtede heller ikke, men der var bump undervejs.
Blandt andet blev det til nederlag på udebane til Venezuela og 1-1 hjemme mod Bolivia, hvilket selvsagt ikke er godt nok af en nation som Argentina.
Trods lidt svinger i valsen, endte de dog med at vinde kvalifikationen med to point ned til Columbia på andenpladsen.
Argentinas landstræner:
Navn: Alejandro Sabella
Født: 5. november, 1954
Nationalitet: Argentina
Landstræner siden: 2011
Træner-karriere: Estudiantes, Argentina.
Portræt:
Efter en lang aktiv karriere, så kom Alejandro Sabella sent i gang med sin cheftrænerkarriere. Forinden havde han været assistent for Daniel Passarella på det argentinske landshold, Parma, og flere andre steder.
Først i 2009, hvor han blev ansat hos Estudiantes, kom Sabella til at stå på egne ben. Her startede han ud med at vinde Copa Libertadores, men i februar 2011 annoncerede han sit stop i klubben.
Efter Argentina havde skuffet ved Copa América i 2011 blev Alejandro Sabella ansat som ny argentinsk landstræner og skulle fører dem frem til VM 2014, og det lykkedes som bekendt.
Analyse af Argentinas VM-trup:
Argentina er en af favoritterne til at vinde VM. Det er der ingen tvivl om, når man tager et kig ned over deres trup.
Typisk for sydamerikanske hold, heriblandt også Argentina, er dog at defensiven ikke er helr prangende, og det kan også blive et minus for Argentina, der dog på alle andre pladser er meget stærkt besat.
Målmænd:
Som skrevet er defensiven, heriblandt målmandsposten, ikke en Argentina er stærkt besat på. Argentinerne skal sætte deres lid til Sergio Romero, som pt. er udlejet til Monaco, men her varmer han bænken, hvilket selvsagt ikke er optimalt.
Forsvaret:
Forsvaret er heller ikke Argentinas styrke. De har dog flere stærke spillere, der er med til at trække niveauet op. Heriblandt den solide højre back Pablo Zabaleta og Ezequiel Garay.
Midtbanen:
Jo længere vi kommer frem på banen, jo stærkere er de. På midtbanen har Argentina et hav af stærke spillere med Javier Mascherano som ankermand, men også med en kreatør som Angel di Maria.
Angrebet:
Angrebet er Argentinas helt store styrke. Den altoverskyggende profil er selvfølgelig Lionel Messi, men udover ham er der glimrende spillere som Sergio Agüero og Gonzalo Higuain.
Argentinas endelige VM 2014-trup:
Målmænd:
Sergio Romero (Sampdoria)
Mariano Andujar (Catania)
Agustin Orion (Boca Juniors)
Forsvaret:
Pablo Zabaleta (Manchester City)
Federico Fernandez (Napoli)
Ezequiel Garay (Benfica)
Marcos Rojo (Sporting Lissabon)
Hugo Campagnaro (Inter Milan)
Martin Demichelis (Manchester City)
Jose Basanta (Monterrey)
Midtbanen:
Javier Mascherano (Barcelona)
Fernando Gago (Boca Juniors)
Lucas Biglia (Lazio)
Ricardo Alvarez (Inter Milan)
Augusto Fernandez (Celta Vigo)
Angel di Maria (Real Madrid)
Maxi Rodriguez (Newell's Old Boys)
Enzo Perez (Benfica)
Angrebet:
Lionel Messi (Barcelona)
Gonzalo Higuain (Napoli)
Sergio Aguero (Manchester City)
Rodrigo Palacio (Inter Milan)
Ezequiel Lavezzi (Paris St Germain)
Bemærk: Truppen blev tilføjet den 7. juni 2014.