VM-holdanalyse 2010: Argentina

2

Argentina er placeret i VM-gruppe B, hvor de skal møde Nigeria, Sydkorea og Grækenland. VM-guide.dk bringer her en analyse af det argentinske mandskab.

Fakta:

Fulde navn: Argentina
Hovedstad: Buenos Aires
National-stadions:
El Monumental (Kapacitet: 65.645),
Estadio Gigante de Arroyito (Kapacitet: 41.654)
Landets areal: 2.766.889 km2
Antal indbyggere: 40.134.425
Forbundets navn: Asociación del Fútbol Argentino
Øgenavn til landsholdet: La Albiceleste (De hvide og skyblå)
Placering på verdensranglisten: Nr. 9 (Marts)
Flest landskampe: Javier Zanetti 136 kampe
Flest mål: Gabriel Batistuta, 51 scoringer
Største sejr: Argentina – Ecuador – 12-0 (22. januar 1942)
Største nederlag:
Tjekkoslovakiet – Argentina – 6-1 (15. juni 1958),
Bolivia – Argentina – 6-1 (1. april 2009),
Uruguay – Argentina – 5-0 (16. december 1959),
Argentina – Columbia – 0-5 (5. september 1993)

De største resultater:

Confederations Cup:
Vinder i 1992

Copa America:
Vinder i 1921, 1925, 1927, 1929, 1937, 1941, 1945, 1946, 1947, 1955, 1957, 1959, 1993

VM:
1930 – Andenplads
1934 – 1. runde
1958 – 1. runde
1962 – 1. runde
1966 – Kvartfinale
1974 – 2. runde
1978 – Vinder
1982 – 2. runde
1986 – Vinder
1990 – Andenplads
1994 – Sekstendedelsfinale
1998 – Kvartfinale
2002 – 1. runde
2006 – Kvartfinale

VM-erfaring:

Til sommer deltager Argentina ved VM for 15. gang, og det gør at holdet er en af sværvægterne ved slutrunden, hvilket resultaterne igennem tiderne også afspejler.

Ved den førte VM-slutrunde i Uruguay tilbage i 1930 formåede argentinerne, at komme hele vejen til finalen, hvor de dog led et nederlag og derfor måtte tage til takke ved bronze.

Det blev der dog lavet om på 48 år senere, hvor Argentina på hjemmebane kunne fejre at de blev verdensmestre, som de også blev ved slutrunden i 1986 i Mexico.

Vejen til VM-slutrunden:

Argentinas vej til VM er på papiret simpel. Diego Maradonas tropper endte i top 4 i en stor pulje med ti deltagere, men det gik ikke let for sig.

Alt startede dog godt for Argentina, der hentede tre sejre i de første tre kampe, men så begyndte de at smide point væk. Først blev det til et nederlag til Columbia og sidenhen 1-1 hjemme mod Ecuador, for i den efterfølgende kamp at spille 0-0 ude mod Brasilien, hvilket dog må betegnes som et godt resultat mod en af VM-favoritterne.

Der skulle dog gå fem kampe uden en seneste sejr, før at Argentina fik tre point på tavlen, som kom i hus på hjemmebane mod Uruguay, men på udebane fortsatte argentinerne med at sætte point til, hvilket kulminerede med et 6-1-nederlag til Bolivia.

I sidste ende fik Argentina via en sejr over Uruguay i sidste spille runde, sikret sig at de ikke skulle ud i playoff-kampe, for at kvalificere sig til VM, da de i stedet endte på fjerdepladsen.

Landstræneren:

Navn: Diego Armando Maradona
Født: 30. oktober 1960
Nationalitet: Argentina
Landstræner siden: 2008
Træner-karriere: Mandiyú de Corrientes, Racing Club

Portræt:

Diego Maradona var en stor fodboldspiller, men på trænersiden har han ikke imponeret synderlig meget. I 1994 indledte han trænerkarrieren i Mandiyú de Corrientes, men der fik han ikke synderlig succes, og han stoppede derfor i klubben og blev ansat i Racing Club tilbage i 1995, men heller ikke der fik han succes og stoppede derfor også i den klub.

Sidenhen holdte Maradona en pause fra trænergerningen i 13 år, før at han takkede ja til jobbet, som argentinsk landstræner og der fik han endelig en smule succes, da han fik nationen kvalificeret til VM-slutrunden i Sydafrika.
Efter den aktive fodboldkarrieres afslutning, som kom som følge af han blev taget for doping ved VM 1994, har Diego Maradona blandt andet haft overvægtsproblemer og været afhængig af kokain, men i dag skulle i hvert fald hans kokainmisbrug være under kontrol.

Analyse af truppen:

Argentinas trup består af mange profiler fra europæiske topklubber. Fælles for de fleste er dog at de har deres force i det offensive.

Truppen har dog ikke helt blottet for defensive profiler, da spillere som Gabriel Heinze, Martin Demichelis og Javier Zanetti alle er i truppen.

Målmænd:

I målet har Argentina den unge AZ Alkmaar-keeper Sergio Romero og til at gardere sig får han højst sandsynligt Nelson Ibnez og Cristian Campestrini, der begge spiller for hjemlige argentinske klubber.

Forsvaret:

I forsvaret har Argentina profiler som Gabriel Heinze og Martin Demichelis, som sikre startere, og de bakkes op af spillere fra den argentinske liga i form af Nicolas Otamendi og Rolando Schiavi.

Midtbanen:

På midtbanen huserer den offensive kreatør Juan Sebastian Veron, der nu spiller i hjemlandet, mens også stortalentet Ángel di Maria, Javier Mascherano og Javier Zanetti hører til på midten.

Angrebet:

Det argentinske angreb kommer til at bestå af spillere fra den spanske Primera Division i Gonzalo Higuain og Lionel Messi, som de foretrukkende angribere, mens Sergio Agüero også banker på bagfra sammen med Carlos Tevez fra Manchester City.

Styrker og svagheder:

På det argentinske hold er offensiven klar styrken, hvor der er en del muligheder at benytte sig af alt afhængi af hvad man er tilhænger af. I det defensive kniber det dog en del, særligt i midterforsvaret, hvor der mangler en stor stærk styremand, mens urutinerede Sergio Romero i målet er et ubeskrevet kort i international sammenhæng.

Den forventede ideelle opstilling:

Sergio Romero

Rolando Schiavi - Martin Demichelis- Nicolás Otamendi – Gabriel Heinze

Javier Zanetti – Javier Mascherano – Juan Sebastian Veron – Ángel di Maria

Gonzalo Higuain – Lionel Messi

Den fulde trup:

Truppen udtages senest 10. juni. VM-guide.dk bringer den så snart, at den er blevet offentliggjort.

2 kommentarer

  1. Emil Staulund on

    Vil gøre opmærksom på at Diego Maradona har, under stor kritik, udeladt bl.a. Javier Zanetti fra truppen (som I har skrevet er en del af truppen). Så Zanetti vil ikke spille til VM på trods af at han har ført sit hold til pokal-titlen, formentlig endnu en Serie-A titel og en Champions League finale. Javier Zanetti har i denne sæson spillet noget af det bedste jeg har set fra ham i flere år, så forstår ikke trænerens beslutning.

  2. @ Emil. Hvis du ser på dato’en for hvornår dette er lagt op vil du se grunden. Slutningen af marts. Maradona har valgt sin trup 10 maj.

Leave A Reply