VM-holdanalyse 2014: Nigeria

0

Nigeria ligger i gruppe F, hvor de skal tørne sammen med Argentina, Iran og Bosnien-Hercegovina. VM-guide.dk har analyseret Nigeria forud for VM 2014 her.

Fakta:

Fulde navn: Nigeria
Hovedstad: Abuja
National-stadion: Abuja Stadium (60.491 tilskuere)
Antal indbyggere: 131.859.731
Øgenavn til landsholdet: Super Eagles (super ørnene)
Placering på verdensranglisten: 45
Flest landskampe: Joseph Yobo (94 kampe)
Flest mål: Rashidi Yekini (37 mål)
Største sejr: Nigeria - Benin: 10-1 (28. november, 1959)
Største nederlag: Ghana - Nigeria: 7-0 (1. juni, 1955)

Nigerias største resultater:

Confederations Cup:
Fjerdeplads i 1995.

African Nations Cup:
Vinder i 1980, 1994, 2013.

VM:
1994: 1/8-finale
1998: 1/8-finale
2002: Gruppespil
2010: Gruppespil

Nigerias VM-erfaring:

Nigeria deltager ved VM for femte gang. Efter deres VM-debut i 1994, har de kun glippet slutrunden i Tyskland, og de er også en af de mere anerkendte afrikanske nationer efterhånden.

På trods af de er forholdsvis nye i VM-sammenhænge, er de dog nået videre fra gruppespillet og det endda i deres to første slutrunder.

Nigerias vej til VM 2014:

Nigeria indtrådte i anden kvalifikationsrunde i den afrikanske kvalifikationsturnering. Her kom de i gruppe med upåagtede nationer i form af Malawi, Kenya og Nambia.

Trods de svage modstandere gjorde Nigeria dog ikke rent bord, da de vandt tre kampe og spillede tre uafgjort.

Det var dog mere end nok til at ende på førstepladsen, som gav dem adgang til tredje kvalifikationsrunde, hvor de mødte Etohpie, som de samlet vandt 4-1 over og dermed i sikker stil blev klar til VM.

Nigerias landstræner:

Navn: Stephen Keshi
Født: 23. januar, 1962
Nationalitet: Nigeria
Landstræner siden: 2011
Træner-karriere: Togo, Mali, Nigeria.

Portræt:

Efter at have indstillet sin aktive karriere i 1998, så blev Keshi en del af det nigerianske landsholds trænerstab.

Det var dog først i 2004, at han begyndte at stå på egne ben, da han blev ansat som landstræner for Togo, som han skulle forsøge at få med til deres første VM-slutrunde nogensinde. Det lykkedes dog ikke, og han stoppede derfor.

Imidlertid blev Stephen Keshi genansat som landstræner for Togo i 2007, hvor han blev midlertidig landstræner inden han tog over for Mali, hvor han blev fyret i januar 2010, som følge af de røg ud af gruppespillet ved Africa Cup of Nations.

Efterfølgende blev Keshi ansat som landstræner for Nigeria, som han i 2013 vandt Africa Cup of Nations med og senere hen fik ført frem til dette års VM-slutrunde.

Analyse af Nigerias VM-trup:

Nigerias hold er bygget op omkring en lang række spillere, der tørner ud i Europa.

De afrikanske spillere er tit præget af, at de mangler taktisk forståelse, hvilket specielt går udover deres forsvar, hvilket også er tilfældet hos Nigeria.

Målmænd:

Med Vincent Enyeama er Nigeria meget stærkt stillet i målet. Den 31-årige Lyon-keeper har ved tidligere slutrunder været en af Nigerias helt store profiler.

Forsvaret:

I forsvaret finder man en af Nigerias største profiler i form af Joseph Yobo, men man skal også have et vågent øje til Elderson fra Monaco, der er en spændende venstre back.

Midtbanen:

På midtbanen er ligeledes en nigeriansk stor profil. Det er naturligvis John Obi Mikel, der er tale om.

Udover Chelsea-spilleren er der også fine spillere som Sunday Mba og Ogenyi Onazi, der er værd at bide mærke i.

Angrebet:

Angrebet er ikke Nigerias helt stærke side. Meget hænger på Stokes Peter Odemwingie og Vicotr Obinna fra Chievo.

Udover de to nævnte, har de også et farligt kort i Emmanuel Emenika fra Fenerbache, men Nigeria savner en farlig topangriber for at kunne gøre sig mod de bedste nationer.

Nigerias endelige VM 2014-trup:

Målmænd:

Vincent Enyeama (Lille)
Austin Ejide (Hapoel Be'er Sheva)
Chigozie Agbim (Gombe United)

Forsvaret:

Elderson Echiejile (Monaco)
Efe Ambrose (Celtic)
Godfrey Oboabona (Rizespor)
Azbuike Egwuekwe (Warri Wilves)
Kenneth Omeruo (Middlesbrough)
Juwon Oshaniwa (Ashdod FC)
Joseph Yobo (Norwich)
Kunle Odunlami (Sunshin Stars)

Midtbanen:

John Obi Mikel (Chelsea)
Ramon Azeez (Almeria)
Ogenyi Onazi (Lazio)
Reuben Gabriel (Waasland-Beveren)
Michael Babatunde (Volyn Lutsk)

Angrebet:

Ahmed Musa (CSKA Moskva)
Shola Ameobi (Newcastle)
Emmanuel Emenike (Fenerbahce)
Peter Odemwingie (Stoke)
Michael Uchebo (Cercle Brugge)
Victor Moses (Liverpool)
Uche Nwofor (Heerenveen)

Bemærk: Truppen blev tilføjet den 7. juni 2014.

Skriv en kommentar