Anders SG fra Alphabeat: Mit VM-drømmehold

0

VM-guide.dk har bedt en række kendte om at sammensætte deres All Star VM-drømmehold. Den mandlige forsanger fra Alphabeat, Anders SG, har stillet sit VM-hold herunder.

Målmand:
Peter Schmeichel: Den bedste målmand nogensinde.

Forsvaret:
Bixente Lizarazu: Fordi han var en rigtig god forsvarspiller, og så har han et godt navn.

Daniel Agger: Grundet attituden og fordi han har potentiale til at blive en af de allerbedste danske forsvarere nogensinde - måske er han det allerede.

Franz Beckenbauer (Der Kaizer): Han er en af de tidligere fodboldspillere, som jeg ser allermest op til. Og så tør han da vidst at sige sin mening om tingene, det er ret befriende.

Cafu: Fordi han bare kunne blive ved og ved. Han var lidt som god rødvin - han blev kun bedre med alderen.

Midtbanen:
Ryan Giggs: Synd han aldrig har haft muligheden for at være med til et VM (Ronaldinho var tæt på at tage pladsen).

Michael Laudrup: Fordi der ikke er nogen over eller ved siden af.

Zinedine Zidane: Han genfødte, efter min mening, fodbolden efter årene med Pelé og Maradona. Kontrol, elegance og lækkert hår.

Lionel Messi: Det er jo ikke menneskeligt, det han kan. Kan han senere vinde VM for Argentina på egen hånd, så vil han være en af de bedste nogensinde.

Angrebet:
Pelé: Fordi han kunne det hele, og så havde han dejlige jubelscener.

Peter Crouch: Jeg elsker den mand. Det er ikke elegant, men det er effektivt, og det kan jeg godt lide. Han har også en god signatur dans, den såkaldte "robot" dans.

Træneren:
Bo Johansson: Der var altså fest og glade dage i Silkeborg, da han var træner i 1994. Og så fik han Danmark med til en masse slutrunder.

Se All Star VM-drømmeholdet i 4-4-2-formation:

Skriv en kommentar