De to startopstillinger til dagens opgør i gruppe F mellem Iran og Nigeria er blevet bekræftet. Nigerias farlige folk i offensiven er med fra start.
Argentina og Bosnien-Hercegovina åbnede i nat gruppe F, og i aften er det tid til gruppens andet opgør. Iran skal møde Nigeria, og de 22 startaktører er fundet.
Nigerianerne starter med Emmanuel Emenike alene på toppen, mens den offensive midtbane bl.a. består af CSKA's hurtigløber Ahmed Musa samt Victor Moses fra engelske Liverpool.
Iran stiller også op med profilerne på toppen. Fulhams Ashkan Dejagah og Reza Ghoochannejhad, der formentlig har VM's vildeste efternavn, er med i asiaternes start-11'er.
Startopstillinger:
Iran:
Haghighi, Heydari, Haji Safi, Hosseini, Amirhossein, Nekounam, Andranik, Montazeri, Ghoochannejhad, Dejagah, Mehrdad.
Nigeria:
Enyeama, Ambrose, Musa, Emenike, Mikel, Moses, Oshaniwa, Oboabona, Azeez, Onazi, Omeruo.