Bekræftede startopstillinger: Spanien – Chile

0

Iker Casillas får genvalg i det spanske mål til aftenens vigtige opgør i gruppe B mod Chile. Javi Martínez overtager pladsen i midterforsvaret i stedet for Gerard Pique. 

Efter en forfærdelig kamp mod Holland har der været stor tvivl omkring Iker Casillas' plads i det spanske mål. Men når det går løs mod Chile kl. 21:00, er Casillas igen at finde i målet hos de forsvarende verdens- og europamestre.

Til gengæld må Gerard Pique en tur på bænken. Han erstattes af Bayern Münchens Javi Martínez. Også på midtbanen er der en ændring hos spanierne. Således starter Xavi på bænken, mens Pedro overtager hans plads i startopstillingen.

Arturo Vidal, der var tvivlsom til Chiles første gruppekamp mod Australien, er igen klar fra start til aftenens kamp. Til gengæld må Jorge Valdívia en tur på bænken.

Startopstillinger: 

Spanien: 

Casillas, Azpilicueta, Ramos, Martínez, Alba, Busquets, Iniesta, Alonso, Silva, Costa, Pedro.

Chile:

Bravo, Mena, Isla, Medel, Jara, Aránguiz, Vidal, Silva, Díaz, Vargas, Alexis.

Leave A Reply