VM-guide.dk har kigget nærmere på profilerne fra hver af VM-nationerne. Vi har udvalgt en profil fra hver kæde. Læs om de spanske VM 2010-profiler herunder.
MÅLMAND: IKER CASILLAS
Fakta:
Fulde navn: Iker Casillas Fernández Position: Målmand Klub: Real Madrid Højde: 1,82 meter Vægt: 85 kilo Fødselsdag: 20/05/1981 Landskampe/mål: 108 (0) |
![]() Trods en spansk målmandstrio bestående af nogle af verdens bedste målmænd, er Iker Casillas ubestridt førstevalget til at vogte målet for de forsvarende Europa-mestre. Iker Casillas startede sin karriere hos de spanske giganter fra Real Madrid, hvor han har været lige siden. Han sad for første gang med på førsteholdets bænk som 16-årig i en Champions League-kamp i 1997, men måtte dog vente til næste sæson, før han fik debut som bare 17-årig. Sæsonen efter var han allerede fast mand, og han har siden ikke kigget sig tilbage, og Casillas er den dag i dag verdens måske bedste målmand. På landsholdet fik Casillas debut i år 2000, og har altså siden været fast bestanddel hos landsholdet, hvor han desuden er blevet anfører. |
_______________________________________________________________________________
FORSVARER: CARLES PUYOL
Fakta:
Fulde navn: Carles Puyol i Saforcada Position: Forsvarsspiller Klub: FC Barcelona Højde: 1,78 meter Vægt: 80 kilo Fødselsdag: 13/04/1978 Landskampe/mål: 87 (2) |
![]() Hos Spanien har man en trup så god, at det er svært at kunne være sikker på startopstillingen. Carles Puyol må dog ses som en undsigelse, og han skal være en af grundstenene hos Spanien, der håber at sikre sig VM-trofæet. Puyol er et af FC Barcelonas mest vedholdende navne på holdkortet, og han har siden 1999 nået 331 optrædener for klubbens førstehold. Han blev i 2003-2004-sæsonen udnævnt som anfører for den catalanske storklub. I år 2000 fik Puyol sin debut for det spanske landshold, hvor han siden har spillet 87 landskampe med 2 mål til følge. |
_______________________________________________________________________________
MIDTBANESPILLER: XAVI HERNÁNDEZ
Fakta:
Fulde navn: Xavi Hernández i Creus Position: Midtbanespiller Klub: FC Barcelona Højde: 1,70 meter Vægt: 66 kilo Fødselsdag: 25/01/1980 Landskampe/mål: 91 (8) |
![]() Xavi Hernandez fik debut for FC Barcelona i 1998 og sæsonen efter var han allerede fast mand på Barcelonas midtbane. Sæsonen efter blev han indsat som playmaker på Barca-holdet, og sådan har det været lige siden. I år 2000 fik Xavi debut for det spanske landshold, og han har siden været omdrejningspunktet på holdet. Xavi har i de senere år fastslået sin status som verdens måske bedste centrale midtbanespiller. Specielt ved EM i 2008 viste han storspil, hvilket gjorde, at han blev tilegnet titlen som ’Turnerings spiller’. Skal Spanien vinde VM, skal det altså være med en Xavi i hopla, idet han skal være manden, der bestemmer tempoet for det boldsikre spanske mandskab. |
_______________________________________________________________________________
ANGRIBER: DAVID VILLA
Fakta:
Fulde navn: David Villa Sánchez Position: Angriber Klub: FC Barcelona Højde: 1,75 meter Vægt: 69 kilo Fødselsdag: 03/12/1981 Landskampe/mål: 62 (42) |
![]() David Villa fik din debut i den bedste spanske række, Primera Division for Real Zaragoza tilbage i 2003. I 2005 blev han købt af storklubben Valencia CF for den nette sum af omkring 90 millioner kroner. I sin første sæson i Valencias spilletrøje, scorede han hele 25 gange i blot 35 kampe i ligaen. Han har siden 2005 været fast inventar på det spanske landshold. Ved EM-slutrunden i 2008 scorede han hattrick i holdets første kamp mod Rusland, og spanierne endte som bekendt med at vinde EM, hvor Villa blev topscorer med sine fire scoringer.Han blev dog ramt af en skade, så han ikke kunne deltage i finalen. Hans mange mål for Valencia - helt præcist 95 scoringer i 140 kampe, fik FC Barcelona til at købe David Villa denne sommer. Villa er også kendt under øgenavnet El Guaje, der er et kærligt navn, som man giver til børnene i hans fødeby Asturias. |
_______________________________________________________________________________
Skrevet af Christian Hallas.