Belgien vandt hele 4-1 over Costa Rica i de to nationers VM-generalprøve. Romelu Lukaku tegnede sig for to scoringer og en assist.
Belgien ser ud til at være klar til VM 2018.
I hvert smadrede belgierne Costa RIca, som også skal med til sommerens slutrunde, med hele 4-1, da de to nationer her til aften spillede mod hinanden.
Det startede ellers godt for Costa Rica, som efter 25 minutter kom foran ved offensivprofilen Bryan Ruiz. Men herefter overtog Belgien og i særdeleshed Romelu Lukaku showet.
Inden pausen udlignede Dries Mertens til 1-1, inden føromtalte Lukaku gjorde det til 2-1, som var pausestillingen.
Fem minutter inde i anden halvleg øgede selvsamme Lukaku til 3-1, inden han cirka et kvarter senere også tegnede sig for en assist. Målscoreren var denne gang indskiftede Michy Batshuayi.
Flere scoringer blev det ikke til, hvorfor det sluttede med en overbevisende 4-1-sejr til Belgien.