Hareide: Det handler om den mentale styrke

0

Ifølge Åge Hareide kommer det imod Australien til at handle om den mentale styrke. Dem, der er stærkest i hovedet, vinder kampen, mener han.

Danmarks anden VM-kamp står for døren.

Australien, som tabte 2-1 til Frankrig deres premierekamp, er modstanderen, og ifølge den danske landstræner Åge Hareide kommer det til at handle meget om den mentale styrke imod australierne.

"Mod Australien handler det meget om den mentale styrke. Til VM skal man hurtigt restituere, hvile og være klar i hovedet til den næste kamp. Dem, der er stærkest i hovedet, vinder kampen," siger Hareide på onsdagens pressemøde.

Hareide pointerer samtidig, at en del af de hold, som mange ikke havde de store forventninger til ved VM, har overrasket positivt, hvorfor han forventer en hård kamp imod Australien.

Opgøret mod Australien fløjtes i gang klokken 14:00 dansk tid.

Skriv en kommentar