Hareide vil besøge Wass og Højbjerg

0

Åge Hareide vil bruge de kommende måneder, hvor der ikke er landskampe, til at besøge en række danske spillere, som ikke var med i den forgange landsholdstrup.

Efter en uge med to VM-testkampe er det igen tid til at rette fokus på klubfodbold.

Først i starten af juni skal det danske landshold på banen igen. Men det betyder ikke, at landstræner Åge Hareide kommer til at slappe af i de to kommende måneder.

Han vil således bruge tiden på at besøge en række danske spillere, som han af forskellige årsager havde fravalgt til den seneste landsholdstrup.

"Jeg skal til Spanien for at besøge Daniel Wass og Pione Sisto i Celta Vigo. Jeg skal kigge på Pierre-Emile Højbjerg i Southampton, og jeg skal hjem og besøge Jonas Knudsen i Ipswich," siger Hareide til sn.dk og fortsætter:

"Derudover skal jeg til Holland og se Lasse Schöne og hilse på Kasper Dolberg for at høre, hvordan det står til med ham efter skaden."

Danmark møder Sverige den 2. juni, mens Mexico venter den 9. juni.

Skriv en kommentar