Optakt: Cameroun – Brasilien

0

Brasilien skal sikre sig videre deltagelse ved VM, mens Cameroun skal forsøge at vaske blamagen fra Kroatien-kampen væk, selvom afrikanerne har udspillet deres chance for at gå videre ved VM.

Camerouns optræden ved VM indtil videre har langt fra været prangende. I den første kamp tabte de 1-0 til Mexico, og i den anden kamp blev de rundbarberet af Kroatien, som vandt 4-0 over afrikanerne.

De brasilianske VM-værter kom godt fra land mod Kroatien i åbningskampen, men de kunne ikke få bolden i netmaskerne mod Mexico, hvor de i stedet spillede 0-0.

Fokus på holdene:

Cameroun:

Cameroun har nærmest været fornærmende ringe VM indtil videre. Mod Mexico havde Cameroun tabt større, hvis mexicanerne ikke fejlagtigt havde fået underkendt to mål.

I kampen mod Kroatien blev Cameroun for alvor udstillet. Song fik rødt kort for en fuldstændig håbløs tackling, men allerede inden da var Kroatien bagud, og Cameroun lignede ikke et hold, der kunne true kroaterne, der også endte med at vinde 4-0.

Brasilien:

Efter en chokstart af Kroatien i åbningskampen, kom Brasilien tilbage i kampen. Det skete specielt på grund af storspil af Neymar, der var med til at sikre en sejr på 3-1.

I anden kamp mod Mexico var Neymar ligeledes en af kampens profiler. Det rakte dog ikke til nogen mål, da for meget hang på Brasiliens 10'er, samtidig med at mexicanerne også kom frem til pæne chancer. Det hele endte dog 0-0.

Holder du med Brasilien? Se det store udvalg af Brasilien-produkter her!

Fakta:

- De to hold har ikke tørnet sammen ved VM i de seneste ti år. Sidste gang de spillede, vandt Brasilien 3-0.

- Cameroun har kun vundet en af deres seneste 15 VM-kampe, og tabt ti. Sidste gang de vandt var mod Saudi Arabien tilbage i 2002.

- Cameroun har den værste statistik af afrikanske nationer ved VM, da de har tabt deres sidste seks kampe ved VM.

- Brasiliens kamp mod Mexico markerede Luiz Feilipe Scolaris første uafgjorte kamp nogensinde i VM-gruppespillet. Scolaris seneste uafgjorte kamp ved VM var i 2006, hvor Portugal spillede uafgjort mod England i kvartfinalen, men hvor portugiserne vandt efter straffesparkskonkurrence.

Seneste nyt om holdene:

Cameroun:

Cameroun er uden karantæne-ramte Alexander Song, mens det heller ikke forventes Samuel Eto'o bringes i spil som følge af hans knæskade.

Brasilien:

Scolari har frit valg på alle hylder forud for Brasiliens sidste kamp i gruppespillet, hvor det forventes, at Scolari blander kortene efter den skuffende præstation mod Mexico.

Fred kan muligvis blive erstattet af Jo, men også spillere som Willian og Hernanes kan banke på til en plads i startopstillingen.

Hold øje med:

Stephane Mbia (Cameroun): Efter en skuffende VM-slutrunde vil Mbia med sin store erfaring være afgørende for, at Cameroun får sluttet hæderligt af. På midtbanen skal Mbia styre slagets gang for afrikanerne.

Neymar (Brasilien): VM har indtil videre vist, at Neymar er Brasiliens helt store angrebs-es. Det bliver den lille Barcelona-spiller også mod Cameroun, hvor han bliver nøglen til at bryde et formentlig defensivt indstillet Cameroun-mandskab op.

Se det store udvalg af Brasilien-produkter hos Unisport.dk her!

Forventede startopstillinger:

Cameroun:

Itandje

Matip - Chedjou - N'Koulou - Assou-Ekotto

Enoh - Mbia - Makoun

Aboubakar - Choupo-Motting - Moukandjo

Brasilien:

Cesar

Alves - Silva - Luiz - Marcelo

Raimires - Gustavo

Hulk - Oscar - Neymar

Fred

Praktisk information:

Kampens dommer: Jonas Eriksson, Sverige

Stadion: Estádio Nacional Mané Garrincha, Brasília

Spille-tidspunkt: 22:00

Vises på: TV 2

Skriv en kommentar