Optakt: Spanien – Rusland

0

Spanien skal søndag klokken 16:00 op imod VM-værterne fra Rusland i VM’s tredje ottendedelsfinale. Læs VM-guide.dk’s optakt til kampen her.

Optakt til Spanien mod Rusland

Fokus på holdene:

Spanien:

Spanien har i perioder spillet rigtig fint ved VM-slutrunden, selvom der formentlig stadig er meget mere i vente.

Efter en vild åbningskamp imod Portugal, som endte 3-3, fulgte spanierne op med en spinkel 1-0-sejr over Iran.

I sidste runde var Spanien i vanskeligheder mod Marokko, men det endte med en pointdeling (2-2), som gjorde, at det spanske mandskab vandt gruppe B.

Derfor skal de op imod Rusland, der endte som toer i gruppe A. Mod russerne skal Spanien vise, at de er bedre end VM-værterne.

Rusland:

I de første to kampe imponerede Rusland med sikre sejre over henholdsvis Saudi-Arabien og Egypten. Men da modstanden blev bedre, som den gjorde i sidste gruppekamp mod Uruguay, kunne russerne ikke længere være med.

Det endte med et 3-0-nederlag til Uruguay, og derfor sluttede Rusland som toer i gruppe A. Det betød samtidig, at de i ottendedelsfinalen altså skal op imod Spanien.

Hvis det russiske mandskab skal have en chance, kræver det, at alle mand rammer et højt niveau - for ellers er spanierne simpelthen for dygtige.

Fakta:

- Spanien og Rusland mødte hinanden to gange ved EM i 2008. Spanien vandt ganske sikkert begge opgør (4-1 og 3-0).

- Spanien er ubesejrede i deres seneste 14 kampe.

Seneste nyt:

Spanien:

Det tyder på, at David Silva bliver bænket imod Rusland. I stedet overtager Marco Asensio formentlig Silvas plads.

Rusland:

Ruslands offensivprofil Alan Dzagoev er skadet og kommer ikke i aktion imod Spanien. Det gør Igor Smolnikov heller ikke, da han afsoner karantæne efter sit røde kort imod Uruguay.

Hold øje med:

Diego Costa (Spanien):

Den store angriber har vist sit værd foreløbig ved VM med scoringer imod både Portugal og Iran. I sidste gruppekamp mod Marokko kom Diego Costa dog ikke på tavlen.

Mod Rusland skal Costa så igen vise, at han ved, hvor målet står henne.

Artem Dzuyba (Rusland):

Artem Dzuyba kom på tavlen imod både Saudi-Arabien og Egypten, og når Spanien venter i morgen, får russerne brug for, at den fysisk stærke angriber igen kan finde vejen til netmaskerne.

Forventede startopstillinger:

Spanien:

De Gea

Carvajal - Pique - Ramos - Alba

Busquets - Koke

Asensio - Isco - Iniesta

Costa

Rusland:

Akinfeev

Fernandes - Kutepov - Ignashevich - Zhirkov

Gazinskiy - Zobnin

Samedog - Golovin - Cheryshev

Dzyuba

Redaktionens bud på kampen:

Lasse Klink:

Selvom jeg godt tror, at russernes offensiv kan gøre ondt på Spanien, tror jeg simpelthen ikke på, at VM-værterne har nok kvalitet til at spille lige op med det spanske mandskab.

Jeg tipper en 2-0-sejr til Spanien.

Christian Toftegaard:

Jeg har på ingen måde været imponeret af Spanien, men det godt nok også svært at komme udenom, at der på papiret er decideret klasseforskel i den her kamp.

Rusland har den X-faktor, at de har fansene i ryggen, og samtidig har de vist sig som et fantastisk fighterhold, som er et af de mest løbende ved VM.

Derfor tror jeg ikke, at Spanien får det nemt, men omvendt bør de kunne klare sig videre, og får de først scoret i den her kamp, så det svært at se det gå galt. Mit bud på kampen er: Spanien 2-1 Rusland.

Casper Lohse:

Nok har Rusland hele landet i ryggen, men jeg mener alligevel, at de spanske spillere er de niveauer bedre end Ruslands spillere til at overkomme dette. Jeg tror, at vi vil se et sprudlende spansk mandskab, der vil forsøge at afgøre kampen allerede i første halvleg - med et hurtigt mål eller to. Jeg tipper en 3-0-sejr til Spanien.

Praktisk information:

Stadion: Luzhniki, Moskva.

Spilletidspunkt: 1. juni, klokken 16:00.

Vises på: TV 2.

Skriv en kommentar