VM 2010-optakt: Holland – Japan

0

Begge hold fik den perfekte start i VM og gruppe E. Vinder Holland, er de sikre på en ottendedelsfinale-billet. Det samme er gældende for asiaterne, Japan.

Holland som mødte Danmark i første runde, løb med en 2-0-sejr, med selvmål fra Daniel Agger, og et mål fra Liverpools Dirk Kuyt. Japan som mødte favoritterne Cameroun, fik en fortjent 1-0-sejr med mål fra Keisuke Honda.

Holland spås som favoritter mod japanerne, og bliver det til en sejr, sikrer de sig en billet til ottendedelsfinalerne. Japan kan muligvis overraske igen, dog skal der meget til for at slå et stærkt spillende Holland-mandskab.

Hollænderne, som aldrig har vundet VM før, er optimistiske omkring slutrundens videre forløb.

”Vi kommer til VM for at vinde en titel. I år har vi et godt hold, med masser af dygtige spillere, så jeg tror, at det kommer til at gå bedre end forventet,” siger skadede Robben til FIFA’s officielle hjemmeside.

Holdkammeraten Wesley Sneijder siger ifølge goal.com:

”Jeg vandt Champions League med Inter for nogle måneder siden. Nu vil jeg vinde VM for første gang med Holland.”

Sneijder udtaler også, at man i Holland kun ønsker de store sejre som 6-0 og 7-0.

”Vi vil opfylde deres ønske mod Japan, hvor vi går efter en storsejr,” siger Inter-spilleren.

Japan går igen efter en sejr, men det kommer til at se svært ud mod gruppe-favoritterne Holland. Alligevel vil asiaterne ikke give op, og afgøre det i den sidste kamp mod Danmark.

”Holland har et meget stærkt offensivt spil, men vi vil modstå presset, så længe som muligt,” siger midtbanespilleren Yuki Abe.

”Holland har en del profiler, men ham vi kommer til at se mest, bliver nok Wesley Sneijder, der kommer til at løbe over hele banen.”

Hold øje med:

Holland - Wesley Sneijder: Der forventes igen meget af Wesley Sneijder, og mon ikke han kommer til at levere det alene, uden Arjen Robben. Hans dygtighed kommer formentlig til at bryde det japanske forsvar. Men alligevel er japanerne indstillet på at tage kampen op med Sneijder.

Japan - Yuki Abe: Han er en af de eneste, der ikke er bange for de hollandske spillere, og han vil gøre alt for at spillet fungerer, ligesom mod Cameroun. Den 28-årige japaner vil være en, som vi kommer til at se meget i opgøret.

Seneste nyt om holdene:

Holland: Rafael Van der Vaart kommer igen til at erstatte Arjen Robben, som også sad på bænken mod Danmark. Både backup-keeperen Michel Vorm og Ryan Babel forventes, at være på bænken, eftersom de har været skadet. Ellers bliver der ikke de store ændringer, og Holland forventes, at stille med samme holdopstilling ligesom mod Danmark.

Japan: Makoto Hasebe fik en lille skade mod Cameroun, men forventes, at være klar igen. Ellers vil der ingen ændringer være på det japanske hold.

Forventede startopstillinger:

Tyskland:

Stekelenburg

Van der Viel - Heitinga - Mathijsen - Van Bronkhorst

Van Bommel - De Jong

Dirk Kuyt - Wesley Sneijder - Rafael van der Vaart

Robin Van Persie

Japan:

Kawashima

Konno – Nakazawa – Tulio – Nagatomo

Yuki Abe – Endu

Honda – Hasebe – Okubo

Okazakiu

Kampen spilles lørdag kl. 13:30, og sendes direkte på Canal 9.

Skrevet af Ünal Korkmaz

Skriv en kommentar