VM-holdanalyse 2014: Iran

0

I gruppe F skal du lede, hvis du kigger efter Iran i VM-gruppespillet. De har fået selskab af Argentina, Bosnien-Hercegovina samt Nigeria. VM-guide.dk har analyseret Iran her.

Fakta:

Fulde navn: Iran
Hovedstad: Teheran
National-stadion: Azadi Tehran Stadium (84.412 tilskuere)
Antal indbyggere: 71.208.000
Øgenavn til landsholdet: Shirane Iran (de iranske løver)
Placering på verdensranglisten: 37
Flest landskampe: Ali Daei (149 kampe)
Flest mål: Ali Daei (109 mål)
Største sejr: Iran - Guam: 19-0 (24. november, 2000)
Største nederlag: Sydkorea - Iran: 5-0 (28. maj, 1958)

Irans største resultater:

AFC Asian Cup:
Vinder i 1968, 1972, 1976

VM:
1978: Gruppespil
1998: Gruppespil
2006: Gruppespil

Irans VM-erfaring:

Iran deltager ved VM for blot fjerde gang. Vi skal helt hen til 1978 for at finde Irans første VM-deltagelse, og derfra gik der yderligere tyve år før de kom med igen til VM i Frankrig i 1998.

Iranerne deltog også ved VM 2006 i Tyskland, og der lykkedes det ligesom ved de øvrige slutrunder heller ikke for asiaterne at komme videre fra gruppespillet.

Irans vej til VM 2014:

Iran lagde ud med at indtræde i anden runde af den asiatiske VM-kvalifikation, hvor de over to kampe mødte Maldiverne, som de sendte ud med et samlet nederlag på 5-0.

I tredje runde kom Iran i gruppe med Qatar, Bahrain og Indonesien. Efter tre sejre og tre uafgjorte opgør endte Iran på førstepladsen foran Qatar, og var dermed klar til den afgørende kvalifikationsrunde.

Her kom Iran i gruppe med Sydkorea, Usbekistan, Qatar og Libanon. I forhold til tredje kvalifikationsrunde var der ikke ret meget slinger i valsen her for Iran, der blandt andet hentede to flotte sejre mod Sydkorea undervejs og endte på førstepladsen i gruppen.

Irans landstræner:

Navn: Carlos Queiroz
Født: 1. marts, 1953
Nationalitet: Portugal
Landstræner siden: 2011
Træner-karriere: Portugal U20, Portugal, Sporting CP, MetroStars, Nagoya Grampus Eight, De Forenede Arabiske Emirater, Sydafrika, Manchester United, Real Madrid, Iran.

Portræt:

Lidt pudsigt for Iran, er træneren deres største stjerne. Carlos Queiroz har været i flere storklubber, men han indledte sin trænerkarriere som portugisisk U20-landstræner tilbage i 1989.

Herefter blev han opgraderet til at styre Portugals 'rigtige' landshold i 1991. Efter tiden som landstræner blev Carlos Queiroz ansat hos Sporting CP fra 1994-96.

Efterfølgende gik turen til noget mere eksotiske MetroStars fra USA og sidenhen japanske Grampus Eight, som blev efterfulgt af et ophold som landstræner for De Forenede Arabiske Emirater.

I 2000 blev Carlos Queiroz ansat som landstræner for Sydafrika, som han førte frem til VM 2002, men inden mesterskabet stoppede han som landstræner som følge af kontroverser med det sydafrikanske fodbold forbund.

Manchester United fik derefter øjnene op for den portugisiske træner, som blev hyret som assistent for Alex Ferguson. Her var han i en enkelt sæson inden han blev ansat hos Real Madrid, hvor han skuffede fælt og i 2004 vendte han derfor tilbage til Manchester United, igen som assistent.

Her var Queiroz indtil 2008, hvor han igen blev ansat som landstræner for Portugal, som han førte frem til VM 2010, hvor de røg ud i ottendedelsfinalen til Spanien, hvilket førte til en fyring.

Indtil april 2011 gik Carlos Queiroz uden noget trænerjob, men så bød Iran sig til og sikrede sig portugiserens underskrift. Målet var klart: Iran skulle til VM, hvilket også lykkedes.

Analyse af Irans VM-trup:

En kliché er meget sigende om Irans hold. Det er kollektivet, der er styrken.

En stor tyk streg kan sættes under kollektiv, da Iran ikke har nogen markant profil, og det er derfor et stærkt kollektiv, som de skal leve på.

Målmænd:

Iran har ingen keepere med den store landsholdserfaring. Et godt bud på den foretrukne keeper til VM, kan være Daniel Davari, der igennem en årrække har stået fast for Bundesliga-holdet Braunschweig.

Forsvaret:

I forsvaret finder man flere af Irans mest rutinerede spiller. Blandt andet bundrutinerede 32-årige Jalal Hoesseini, men også 24-årige Khosro Heydari, der trods sin unge alder har spillet 58 landskampe.

Midtbanen:

På midtbanen er der også flere af de rutinered iranske kræfter. Deriblandt kaptajn Javad Nekounam, men også blandt andet Masoud Shojai fra spanske Las Palmas.

Angrebet:

I det iranske angreb er der flere talentfulde spillere. Blandt andet Charltons Reza Goochannejhad, der i elleve landskampe har garnet ni gange, men også den purunge Sardar Azmoun fra Rubid Kazan kan blive spændende at følge, hvis han får spilletid.

Irans endelige VM 2014-trup:

Målmænd:

Daniel Davari (Eintracht Braunschweig)
Rahman Ahmadi (Sepahan Isfahan)
Alireza Haqiqi (Sporting da Covilha)

Forsvaret:

Hossein Mahini (Persepolis)
Jalal Hosseini (Persepolis)
Amir Hossein Sadeqi (Esteghlal)
Hashem Beykzadeh (Esteghlal)
Mehrdad Pouladi (Persepolis)
Ahmad Alenemeh (Naft Tehran)
Pejman Montazeri (Umm Salal SC)
Steven Beitashour (Vancouver Whitecaps FC)
Mohammad Reza Khanzadeh (Zob Ahan Isfahan)

Midtbanen:

Reza Haghighi (Persepolis)
Andranik Teymourian (Esteghlal)
Ghasem Hadadifar (Zob Ahan Isfahan)
Bakhtiar Rahmani (Foolad)
Javad Nekounam (Kuwait SC)
Ehsan Hajsafi (Sepahan Isfahan)

Angrebet:

Khosrow Heidari (Esteghlal)
Karim Ansarifard (Tractor Sazi)
Reza Ghoochannejhad (Charlton Athletic)
Alireza Jahanbakhsh (NEC)
Masoud Shojaei (UD Las Palmas)
Ashkan Dejagah (Fulham)

Bemærk: Truppen blev tilføjet den 7. juni 2014.

Skriv en kommentar