VM-holdanalyse 2010: Japan

0

Japan er placeret i gruppe E, hvor de skal møde Cameroun, Danmark og Holland. VM-guide.dk har udarbejdet en analyse af Japans landshold.

Fakta:

Fulde navn: Nippon-koku

Hovedstad: Tokyo

Nationalstadion: N/A

Landets areal: 377.944 km2

Antal indbyggere: 127.380.000

Forbundets navn: Japan Football Association

Øgenavn til landsholdet: De blå samuraier

Flest landskampe: Masami Ihara, 122 kampe

Flest mål: Kunishige Kamamoto, 76 scoringer

Største sejr: Japan-Filippinerne 15-0 (27. september 1967, Tokyo, Japan)

Største nederlag: Japan-Filippinerne 2-15 (10. maj 1917, Tokyo, Japan)

De største resultater:

VM:

1998: Første runde

2002: Ottendedelsfinalen

2006: Første runde

Asian Cup:

6 (1988, 1992, 1996, 2000, 2004, 2007)

Bedste resultat: Vindere (1992, 2000, 2004)

Confederations Cup:

4 (1995, 2001, 2003, 2005)

Bedste resultat: Finalen (2001)

OL:

3 (1936, 1956, 1964, 1968, 1996, 2000, 2004, 2008)

Bedste resultat: Bronze (1968)

VM-erfaring:

Japan deltager ved FIFA World Cup™ for fjerde gang i nationens historie i Sydafrika. Dette betyder, at Solens rige har deltaget ved tre slutrunder tidligere.

De fik debut i turneringen efter FIFA udvidede turneringen til 32 hold i 1998 i Frankrig. Dermed har de været med ved samtlige VM-slutrunder siden. Så selvom landet ikke besidder den største VM-erfaring, har de frisk erfaring fra de seneste tre VM-slutrunder, som det eneste hold i gruppen.

Det er dog kun lykkes Japan at gå videre fra gruppen én gang, da de selv var værter i 2002.

Vejen til VM-slutrunden:

Japan trådte først ind i kvalifikationen i tredje kvalifikationsrunde i Asien, hvor de kom i gruppe med Bahrain, Oman og Thailand. Selvom Japan betragtes som et af Asiens tre bedste landshold generelt, vandt de kun gruppen med to point ned til Bahrain.

I fjerde runde blev de blå samuraier parret med nyligt tilkomne Australien, samt Bahrain, Qatar og Usbekistan. Dette blev en noget større udfordring, da især Australien var en svær modstander. Det blev da også aussierne, der vandt gruppen, hele fem point foran Japan, der til gengæld også sluttede fem point foran Bahrain og dermed kvalificerede sig via en andenplads i gruppen.

Landstræneren:

Fulde navn: Takeshi Okada

Født: 25. august 1956

Nationalitet: Japan

Landstræner siden: 2007

Trænerkarriere: Japan, Consadole Sapporo, Yokohama F Marinos

Portræt:

Takeshi Okada startede sin trænerkarriere efter et ophold i Tyskland, for at lære at blive træner. Han har tidligere spillet fodbold i den bedste japanske række og spillet 24 landskampe, med et mål til følge.

Han overtog landstrænerjobbet i 1997, da det ikke gik alt for godt i kvalifikation til VM i Frankrig. Han formåede at vende skuden og føre holdet til det første VM nogensinde.

Sidenhen overtog han Consadole Sapporo i J-League, for hvem han stod i spidsen for fra 1999 til 2001. I 2003 tog han så til Yokohama, for hvem han stod i spidsen for frem til 2006.

I 2007 blev han igen hentet ind som landstræner, for at bringe holdet til VM, et mål der lykkedes.

Analyse af truppen:

Japans trup kommer hovedsagligt til at bestå at spilleren fra den hjemlige turnering, dog krydret med et par profiler fra europæisk fodbold.

Målmænd:

Japans førstevalg mellem stængerne bliver Seigo Narazaki, og da Yoshi Kawaguchi er skadet, bliver der ingen større konkurrent til ham.

Forsvaret:

Forsvaret består af spillere fra den bedste japanske række, J-League, deriblandt anføreren Yuji Nakazawa, der skal binde bagkæden sammen.

Midtbanen:

På midtbanen hersker Wolfsburgs Maketo Hasebe, samt Junichi Inamoto og Shunsuke Nakamura, der tidligere har været at finde i europæiske storklubber. Derudover vil spillere som Keisuke Honda og Daisuke Matsui være at finde på en stærk japansk midtbane

Angrebet:

Angrebet vil hovedsagligt bestå af spillere fra hjemlandet med Shinji Okazaki og Kenji Tamada som de bærende kræfter, der skal forsøge at score de mål, der skal sende Japan videre fra gruppen.

Styrker og svagheder:

Japans største styrke er deres midtbane, der består af flere spillere, der enten spiller i Europa eller har spillet der før, deriblandt den største stjerne af dem alle, den tidligere Celtic-spiller, Shunsuke Nakamura.

Japans største svaghed er manglen på spillere, der spiller på højeste niveau til daglig. Hovedparten af spillerne kommer fra den nationale J-League.

Den forventede ideelle opstilling:

Seigo Narazaki

Atsuto Uchida – Yuji Nakazawa – Marcus Tulio Tanaka – Yuki Abe

 Makoto Hasebe – Junichi Inamoto – Yasuhito Endō - Shunsuke Nakamura

Kenji Tamada – Shinji Okazaki

 Den fulde trup:

Målmænd: Seigo Narazaki (Nagoya Grampus), Eiji Kawashima (Kawasaki Frontale), Yoshikatsu Kawaguchi (Jubilo Iwata).

Forsvaret: Yuji Nakazawa (Yokohama F-Marinos), Tulio (Nagoya Grampus), Yasuyuki Konno (FC Tokyo), Daiki Iwamasa (Kashima Antlers), Yuichi Komano (Jubilo Iwata), Yuto Nagatomo (FC Tokyo), Atsuto Uchida (Kashima Antlers).

Midtbanen: Shunsuke Nakamura (Yokohama F-Marinos), Yasuhito Endo (Gamba Osaka), Kengo Nakamura (Kawasaki Frontale), Junichi Inamoto (Kawasaki Frontale), Yuki Abe (Urawa Reds), Makoto Hasebe (VfL Wolfsburg), Keisuke Honda (CSKA Moskva), Daisuke Matsui (Grenoble).

Angrebet: Shinji Okazaki (Shimizu S-Pulse), Keiji Tamada (Nagoya Grampus), Yoshito Okubo (Vissel Kobe), Takayuki Morimoto (Catania), Kisho Yano (Albirex Niigata).

Skriv en kommentar