Japan ligger i gruppe C ved VM 2014, hvor de skal møde Elfenbenskysten, Colombia samt Grækenland. VM-guide.dk har analyseret Japan her.
Fakta:
Fulde navn: Japan
Hovedstad: Tokyo
National-stadion: Saitama Stadium 2002 (62.300 tilskuerpladser)
Antal indbyggere: 127.430.000
Øgenavn til landsholdet: サムライ・ブルー (de samurai blå)
Placering på verdensranglisten: 47
Flest landskampe: Yasuhito Endō (141 kampe)
Flest mål: Kunishige Kamamoto (80 mål)
Største sejr: Japan - Filippinerne: 15-0 (27. september, 1967)
Største nederlag: Japan - Filippinerne: 2-15 (10. maj, 1917)
De største resultater:
Confederations Cup:
Andenplads i 2001
De asiatiske mesterskaber:
Vinder i 1992, 2000, 2004 og 2011
VM:
1998: Gruppespil
2002: 1/8-finale
2006: Gruppespil
2010: 1/8-finale
Japans VM-erfaring:
Japan deltager ved deres femte VM, og de deltager for ligeså mange gange i træk. Efter at have været med for at lære ved VM i Frankrig i 1998, så gik det noget bedre på de hjemlige breddegrader, hvor de i 2002 kom frem til 1/8-finalen, hvilket også er deres bedste præstation ved en VM-slutrunde.
Japans vej til VM 2014:
Japan trådte ind i den asiatiske VM-kvalifikation i tredje runde, hvor de kom i gruppe med Uzbekistan, Nordkorea og Tajokistan. Her skuffede japanerne noget med kun at blive nummer to seks point efter Usbekistan. Dog gik Japan alligevel videre til fjerde kvalifikationsrunde.
Her kom Japan i gruppe med Australien, Jordan, Oman og Irak. Efter de i alt otte kampe endte Japan på en klar førsteplads efter fem sejre, to uafgjorte kampe og et nederlag, hvilket gav dem billetten til VM.
Japans landstræner:
Navn: Alberto Zaccheroni
Født: 1. april, 1953
Nationalitet: Italien
Landstræner siden: 2010
Træner-karriere: Cesenatico, Riccione, Boca San Lazzaro, Baracca Lugo, Venezia, Bologna, Cosenza, Udinese, AC Milan, Lazio, Inter, Torino, Juventus og Japan
Portræt:
Zaccheronis aktiv fodboldkarriere sluttede brat med en skade. Derfor indledte han trænerkarrieren allerede som 30-årig hos amatørklubben Cesenatico.
Efter at have været i en række mindre italienske klubber kom han i 1995 til Udinese, som han førte frem til tredjepladsen i ligaen, og fik kvalificeret til UEFA Cuppen.
De imponerende resultater med Udinese fik AC Milan til at ansætte Alberto Zaccheroni i 1998. Med sig til Milan tog han blandt andet danske Thomas Helveg.
I sin første sæson i klubben blev det til et mesterskab, men i den efterfølgende sæson skuffede de og blev nummer tre i ligaen, samtidig med de røg tidligt ud af Champions League.
Sæsonen 2000-01 blev dog endnu værre. Som konsekvens heraf fyrede Milan-bossen Silvio Berlusconi Zaccheroni.
Efter at have været uden job i nogle måneder blev Alberto Zaccheroni ansat som træner i Lazio midt i sæsonen, og fik ført dem frem til en sjetteplads i ligaen. Efter opholdet i Lazio kom han til Inter, hvor han var i 2003-04 sæsonen, dog uden succes.
Efterfølgende var Zaccheroni uden job i to sæsoner, men blev i 2006 ansat hos Torino, hvor målet hed oprykning fra Serie B. Efter en god start på sæsonen gik det dog den forkerte vej, og det endte med Zaccheroni blev fyret i slutningen af februar 2007.
Endnu en lang periode kom herefter uden trænerjob, men i starten af 2010 kom der endnu et job til Alberto Zaccheroni, der skulle redde en rædselssæson for Juventus. Det lykkedes dog ikke, da de endte på en skuffende syvendeplads i Serie A.
I sommeren 2010 blev Zaccheroni derfor præsenteret som ny japansk landstræner, hvor han som bekendt fik ført asiaterne frem til VM, men inden det skete triumferede Japan ved de asiatiske mesterskaber, efter en finalesejr mod Australien.
Analyse af Japans VM-trup:
Der er fart på bolden, når Japan spiller. Så er det ligesom slået fast. Deres helt klare taktik er at spille lynhurtigt, og da de ikke har den store fysik, er de meget afhængige af deres hurtige kombinationsspil fungerer.
Målmænd:
Trods man ikke forbinder Japan med gode målmænd, har de faktisk en ganske god sidste skanse i Eiji Kawashima, der spiller fast i den belgiske storklub Standard Liege.
Forsvaret:
I det japanske forsvar finder man også flere udmærkede spillere. Blandt andet Yüto Nagatomo, der spiller for Inter og Southamptons Maya Yoshida.
Midtbanen:
På midtbanen finder man de store japanske profiler. Her er naturligvis tale om Manchester Uniteds Shinji Kagawa, men ikke mindst også Keisuke Honda fra AC Milan, som de fleste danskere nok husker fra VM 2010, hvor han scorede på frispark mod Danmark.
Angrebet:
I angrebet skal japanerne sætte deres lid til Shinji Okazaki fra Mainz 05. Den 174 cm høje japanske angriber, bliver manden, som skal få modstandernes netmasker til at blafre.
Japans VM 2014-trup:
Målmænd:
Eiji Kawashima (Standard Liege)
Shusaku Nishikawa (Urawa Reds)
Shuichi Gonda (FC Tokyo)
Forsvar:
Masahiko Inoha (Jubilo Iwata)
Yasuyuki Konno (Gamba Osaka)
Yuto Nagatomo (Inter Milan)
Masato Morishige (FC Tokyo)
Atsuto Uchida (Schalke 04)
Maya Yoshida (Southampton)
Hiroki Sakai (Hannover)
Gotoku Sakai (Stuttgart)
Midtbane:
Yasuhito Endo (Gamba Osaka)
Makoto Hasebe (Nürnberg)
Toshihiro Aoyama (Sanfrecce Hiroshima)
Hotaru Yamaguchi (Cerezo Osaka)
Angreb:
Keisuke Honda (AC Milan)
Yoshito Okubo (Kawasaki Frontale)
Shinji Okazaki (Mainz)
Shinji Kagawa (Manchester United)
Hiroshi Kiyotake (Nürnberg)
Yoichiro Kakitani (Cerezo Osaka)
Manabu Saito (Yokohama F Marinos)
Yuya Osako (1860 München)
Bemærk: Truppen er tilføjet den 2. juni 2014.