Brasiliens Ronaldo med det fulde navn Ronaldo Luís Nazário de Lima må siges at være en ægte VM-legende. Den i dag 39-årige tidligere angriber var en ægte målmaskine, da han var aktiv.
Klub-karrieren kort fortalt
På klubplan startede Ronaldo i Cruzeiro, herefter blev han spottet af Frank Arnesen, der fik ham til hollandske PSV Eindhoven. Han spillede hos hollænderne i to år, før han skiftede til FC Barcelona. Her spillede han kun i et år, før han skiftede videre til et nyt land.
Denne gang Støvlelandet Italien, hvor han skrev under på en kontrakt med Inter Milan. Han repræsenterede Inter gennem fem år, hvor han nåede at score 49 mål i 68 ligakampe.
Herfra tog han sit berømte skifte til Real Madrid. Han skiftede til Kongeklubben i 2002, hvor han over de næste fem år formåede at score hele 83 mål i 127 ligakampe.
Ronaldo valgte derefter at skifte til AC Milan, hvor han nåede at spille i et enkelt år. Her scorede han ni ligamål i 20 kampe.
I 2009 besluttede han sig for at skifte til en klub i hjemlandet. Han tog turen videre til brasilianske Corinthians, hvor han nåede at spille i to år. Hos brasilianerne scorede Ronaldo 18 mål i 31 ligakampe.
De brasilianske landshold
Ronaldo fik sin første landskampe for Brasiliens U17-landshold tilbage i 1993. Han opnåede syv kampe og scorede fem mål for U17, før han røg videre til U23 i 1996. Her scorede han seks mål i otte kampe, og fra 1994 til 2011 repræsenterede han således A-landsholdet.
Her opnåede Ronaldo også et flot scoringssnit, der lød på 62 scoringer i 98 landskampe.
Ronaldo fik sin debut for Brasilien tilbage i 1994 i en venskabskamp mod Argentina.
Fire VM-slutrunder for Ronaldo
VM 1994:
Ronaldo blev som 17-årig udtaget til Brasiliens trup til VM 1994 i USA, men han kom aldrig på banen. Han blev også kendt som Ronaldinho, der betyder "Lille Ronaldo" på portugisisk.
Årsagen var at hans ældre holdkammerat Ronaldo Rodrigues de Jesus også var aktiv under VM 1994, og han blev kaldt "Ronaldão", der betyder "Store Ronaldo".
VM 1998:
Ved VM 1998 var Ronaldo til gengæld inde i varmen. I den grad også blandt journalisterne, hvor han blev kaldt VM's helt store stjerneskud af mange eksperter. På dette tidspunkt var han 21 år.
Ved denne slutrunde formåede han at score fire gange, mens han samtidig også stod bag tre assists. Brasilien kom i finalen, hvor der blev skabt en del røre om Ronaldo. Han blev nemlig meldt tvivlsom til finalen, så 72 minutter før kampen blev han fjernet fra den forventede startformation.
Det chokerede de mange fodboldmedier, men kort før kickoff meldte Ronaldo sig fit for fight, og derfor blev han sat ind i startformationen af den daværende landstræner Mário Zagallo.
Ronaldo blev dog skadet i finalen, da han kom i nærkamp med franskmændenes keeper Fabien Barthez. Brasilien endte med at tabe finalen med 3-0.
VM 2002:
Ronaldo pådrog sig en alvorlig knæskade i april måned 2000, hvilket betød, at han manglede gennem hele VM-kvalifikationen.
Han blev dog klar til selve slutrunden, og her var han stærkere end nogensinde før. Han scorede hele otte mål i turneringen, hvilket gjorde han til absolut topscorer. De nærmeste var Rivaldo og Miroslav Klose, der hver scorede fem mål.
Han scorede mod samtlige modstandere i turneringen, undtagen i kvartfinalen, hvor man mødte England.
Brasilien avancerede til VM-finalen, hvor Ronaldo selvfølgelig også var i målform. Han scorede kampens to enlige mål, og dermed vandt Brasilien trofæet med en 2-0-sejr.
I december 2002 modtog Ronaldo sin tredje titel som "FIFA World Player of the Year", og han dedikerede trofæet til det lægehold, der sørgede for at han blev sin alvorlige knæskade kvit.
VM 2006:
I kvalifikationen til VM 2006 viste Ronaldo stort overskud, da han scorede hattrick mod ærkerivalerne fra Argentina. Det skete den 2. juni 2004.
VM 2006 gik også godt for Ronaldo, hvor han blev den 20. spiller til at score ved tre VM-slutrunder, mens han er i rekordbøgerne for 15 VM-scoringer i alt. Dermed brød han Gerd Müllers rekord på 14 scoringer i VM-regi.
Brasilien vandt ikke ved denne slutrunde, eftersom de blev slået ud i kvartfinalen mod Frankrig på et mål af Thierry Henry. Senere hen vandt Italien slutrunden efter straffesparkskonkurrence i en særdeles omdiskuteret finale med Zinedine Zidane som et uheldigt midtpunkt.
Ronaldos samlede VM-regnskab for de tre slutrunder lyder på 19 kampe med 15 mål til følge.
Ronaldos nye hobby - betting og casino
Efter at fodboldstøvlerne er lagt på hylden har Ronaldo ligesom mange andre store atleter kastet sin kærlighed og fritid over blandt andet betting og casino. Her er han en særdeles dygtig pokerspiller. Så vær på vagt, hvis du en dag kaster dig over online casino.
Det kan være at den gode Ronaldo sidder på den modsatte linje. Man kan aldrig vide med den gamle målræv, der altså står noteret i FIFA’s støvede historiebøger som den mest scorende spiller gennem tiderne ved VM.