Estadio Castelao vil lægge græstæppe til fire gruppekampe, en 1/8-finalekamp samt en kvartfinale. Læs mere om stadionet ved VM i Brasilien 2014 her.
Fakta:
Estadio Castelao, Fortaleza
Kapacitet: 65.000 sæder
.
.
Oprindeligt stadion med flere ansigtsløft
Arena Castelão , oprindeligt kaldet Estádio Governador Plácido Aderaldo Castelo, åbnede den 11. november 1973 efter at have været undervejs i fire år. Castelao blev bygget på initiativ af statens guvernør Plácido Castelo, hvilke stadionet efterfølgende blev navngivet efter.
Stadionet var ikke færdigudviklet som man ser det i dag og kunne på dette tidspunkt rumme omkring 70.000 fans. Åbningsceremonien for det nye stadion blev sikret ved en fodboldkamp mellem de to lokale klubber Ceará og Fortaleza. Kampen sluttede 0-0.
I 1980 blev anden etape af byggeriet sikret, hvor man efter renoveringen havde plads til ca. 118.000 mennesker. Færdiggørelsen blev fejret ved en kamp mellem Brasilien og Uruguay. Men i maj 2000 iværksatte delstatsregeringen at renovere stadionet.
Et arbejde som over tre år blev del op i tre etaper, hvor man bl.a. sikrede genopretning og styrkelse af Castelaos fysiske struktur samt en modernisering af diverse installationer. I 2002 var arbejdet færdigt om kapaciteten var reduceret til ca. 60.000.
Men dette var ikke godt nok, for da Castelao blev valgt til at skulle lægge græs til den kommende slutrunde blev endnu en renovering påbegyndt.
Således i 2011 startede man med nedrivning og genopbygning af de nederste etager, installation af et nyt tag, og renovering af resten af stadion. Renoveringen var sikret i 2012 og blev åbnet i december måned.
Confederations Cup
I 2013 blev der ”holdt generalprøve” i Fortaleza til den kommende slutrunde, hvor Castelao blev anvendt tre gange ved Confederations Cup.
Der blev afviklet en kamp i de to grupper, hvor Brasilien i gruppe A slog Mexico 2-0 og i gruppe B, hvor Spanien slog Nigeria med 3-0.
Sidste kamp var i semifinalen mellem Spanien og Italien, hvor Spanien gik videre ved en sejr på 7-6 i straffesparkskonkurrencen.
Et stadion med masser af historik
I juli 1980 blev den 10. nationale eukaristiske kongres afviklet i Fortaleza. Pave Johannes Paul II deltog i fejringen af kongressen og Estádio Castelão var vært for besøget. Hele 120.000 var samlet til denne begivenhed og er derved den begivenhed som har samlet flest mennesker på Castelao.
Endvidere har Castelao lagt græs til flere koncerter, hvor de mest kendte navne i vores europæiske ører er Elton John, Paul McCartney og Beyoncè, men det band som har trukket flest tilskuere er boybandet Menudo fra Puerto Rico. Hele 70.000 var samlet til deres koncert, da de i 1985 gæstede Castelao.
Programmet:
Under slutrunden er Estadio Castelao skemasat til at blive benyttet seks gange. Fire gange i den indledende runde samt to gange i de efterfølgende runder. Følgende kampe skal afvikles:
Den 14. juni kl. 21.00: Uruguay – Costa Rica (gruppe D)
Den 17. juni kl. 21.00: Brasilien – Mexico (gruppe A)
Den 21. juni kl. 21.00: Tyskland – Ghana (gruppe G)
Den 24. juni kl. 22.00: Grækenland – Elfenbenskysten (gruppe C)
Den 29. juni kl. 18.00: 1B - 2A
Den 4. juli kl. 22.00: Vinder 49 - Vinder 50