Analyse: Gruppe G – Velkendte ansigter genforenet

0

VM-guide.dk har analyseret gruppe G, hvor vi finder Portugal, Tyskland, Ghana og USA. Bliv klogere på gruppen og se programmet her.

Tyskland er ikke bare favoritter til at tage førstepladsen i gruppe G, de tredobbelte verdensmestre er også en af kandidaterne til at gå hele vejen og vinde slutrunden.

I de seneste fire store turneringer – VM i 2006 og 2010 og EM i 2008 og 2012, er Tyskland minimum nået frem til semifinalerne.

Holdene

På trods af Tysklands styrke må de ikke undervurdere nogen af deres gruppemodstandere.

Ved EM 2012 viste Portugal at de er mere end i stand til at konkurrere mod Tyskland på en god dag, selvom det blev til en smal 1-0-sejr til tyskerne.

Ghaneserne, som møder Portugal for første gang, vil være ivrige for at få revanche mod Tyskland efter et 1-0-nederlag i 2010. Afrikanerne gik ved den lejlighed videre fra gruppespillet, dog kun fordi, de havde en bedre målforskel end Australien.

Under ledelse af Jürgen Klinsmann går USA efter at gøre det lige så godt som i 2010, hvor de også gik videre fra gruppespillet.

Hold øje med

Portugal: Cristiano Ronaldo
Tyskland: Mesut Özil
USA: Landon Donovan
Ghana: Kevin-Prince Boateng

Gruppens udvalgte kamp

USA - Tyskland

Det er ikke så meget de to holds placeringer på FIFA’s verdensrangsliste, der gør dette opgør interessant, men nærmere en af mændene på bænken.

USA’s landstræner Jürgen Klinsmann stod i spidsen for det tyske landshold fra 2004 til 2006 og spillede en bemærkelsesværdig rolle i nationens VM i 2006.

Efter Klinsmann trådte tilbage overtog hans tidligere assistent Joachim Löv jobbet og har siden taget Tysklands spil til et nyt niveau.

Et tilbageblik

USA 1-2 Ghana, 26. juni 2010, VM-ottendedelsfinale

De to mandskaber stod for en spændende kamp på Royal Bafokeng Stadium i Rustenberg, hvor Kevin-Prince Boateng bragte afrikanerne i front allerede i det femte minut.

Landon Donovan bragte balance i regnskabet og sendte kampen ud i forlænget spilletid med sin udlignende scoring i det 62. minut.

Her afgjorde Asamoah Gyan kampen med sin scoring, som sendte Ghana i kvartfinalen, som det eneste tilbageværende afrikanske hold i turneringen.

Vidste du?

Portugal og Tyskland har stået over for hinanden i tre af de seneste fire store turneringer, med portugiserne som tabere i alle tilfælde.

I 2006 vandt Tyskland kampen om tredjepladsen med 3-1, og to år senere ødelagde de portugisernes drømme om succes ved EM ved at vinde i kvartfinalen. Ved EM i 2012 vandt tyskerne 1-0.

Statistik

4 – Alle hold i gruppe G nåede videre fra gruppespillet ved VM i Sydafrika 2010. Ghanas sejr over USA sikrede dem en plads i kvartfinalen, hvor de tabte efter straffesparkskonkurrence mod Uruguay.

Spanien, som endte med at vinde titlen, viste sig at være for stærke for både Portugal og Tyskland, som begge tabte 1-0 til spanierne i henholdsvis ottendedelsfinalen og semifinalen.

Kampprogrammet - Gruppe G:

Dato:Tid:Hjemmehold:-Udehold:Spilles på:Vises på:
16. juni18:00Tyskland-PortugalArena Fonte Nova, SalvadorDR1
16. juni24:00Ghana-USAArena das Dunas, NatalTV 2
21. juni21:00Tyskland-GhanaEstádio Castelão, FortalezaTV 2
22. juni24:00USA-PortugalArena Amazônia, ManausTV 2
26. juni18:00USA-TysklandArena Pernambuco, RecifeTV 2
26. juni18:00Portugal-GhanaEstádio Nacional Mané Garrincha, BrasíliaTV 2 Zulu

Gruppe G - Læs også følgende artikler:

Holdanalyser: Portugal | Tyskland | USA | Ghana |

VM-trupper: Portugals VM-trup | Tysklands VM-trup | USA's VM-trup | Ghanas VM-trup |

Skriv en kommentar