Fodboldekspert analyserer: Gruppe G og VM generelt

0

Fodboldekspert og kommentator, Peter Piil, har analyseret gruppe G samt VM-slutrunden generelt. Læs Piils skarpe ekspertanalyse her.

Peter Piil kommenterer normalt for Kanal 5 og 6'eren, men under VM 2014 vil han kommentere for DR sammen med den vanlige makker, Morten Bruun.

Hvem går videre fra gruppe G?

Tyskland og Portugal.

Hvem vurderer du som underdog i gruppe G?

Ghana.

Hvem tror du, der vinder VM-slutrunden?

Argentina.

Hvad er dine forventninger til VM-slutrunden generelt?

Jeg har en forventning om, at det bliver en folkefest noget udover det sædvanlige. Det er ligesom 'football is coming home', som jeg kan huske de havde i '96 i England. Det er det samme her. VM hører til i Brasilien på baggrund af fodboldtraditioner.

Jeg tror simpelthen, at når det først kommer i gang, så vil vi have en oplevelse og stolthed over, at Brasilien kan arrangere en så stor fest, og nogle af alle de problemer, som har været, bliver lagt sådan lidt til side.

Sådan synes jeg mange gange, man har set tendensen være. Ikke at de skal negligeres.

Jeg tror, at folk vil glæde sig over, at de viser verden, at de kan spille fodbold og at de kan arrangere det, og det vil der være en stolthed over.

Hvem vil du mene, der stikker af sted med topscorer-prisen?

Lionel Messi.

Hvilken nation tror du, der kan overraske ved VM?

Bosnien-Hercegovina.

Hvilken nation tror du, der bliver den største skuffelse?

Holland.

Hvilken spiller vil overstråle alle andre under VM 2014?

Lionel Messi.

Hvilket talent skal vi holde et særligt øje med ved VM?

Christian Atsu fra Ghana.

Hvilken spiller vil skuffe under VM 2014?

Xavi.

Var beslutningen om, at forlænge med Morten Olsen den rigtige?

Nej.

Hvordan lyder din evaluering af Danmarks manglende VM-billet?

Det er jo trist.

Hvad tror du, der er årsagen til, at mange af de store VM-profiler er blevet skadet under VM-optakten?

Jeg tror ikke, at der er noget entydigt svar på det.

Det synes jeg, at man har set før også. Når der er så mange spillere, 32 hold gange 23 spillere, så skal der være en lille procentdel af dem, som kommer til skade eller går i stykker, og ikke når at blive klar. Det synes jeg også, at vi har set tidligere ved tidligere slutrunder. Det synes jeg ikke er odiøst.

Jeg ser heller ikke noget entydigt svar på det. Man kan selvfølgelig komme med nogle forklaringer om, at de har lange sæsoner osv., men det havde man også i gamle dage. Så jeg kan ikke se noget entydigt billede på det.

Interviewet blev foretaget 7. juni 2014.

Leave A Reply