Optakt: Schweiz – Ecuador

0

Det ligner en direkte duel om andenpladsen i gruppe E, når Schweiz og Ecuador i aften kl. 18:00 skyder gruppen i gang. 

Et ungt schweizisk VM-hold er svage favoritter til dagens vigtige opgør i gruppe E, hvor Ecuador er modstanderen.Schweiz - Ecuador

På forhånd ligner Frankrig en gruppevinder, hvorfor denne kamp ligner kampen om andenpladsen, da de færreste tror på, at Honduras kan komme i betragtning til videre avancement.

Fokus på holdene:

Schweiz:

Efter flere år med succes på ungdomslandsholdene er der store forventninger til det schweiziske A-landshold, der ikke formåede at gå videre fra den indledende gruppe ved VM 2010.

I år er Schweiz samtidig i en mere overkommelig gruppe, og flere af spillerne spiller på nogle af de bedste hold i Europa.

Bl.a. finder man kantspilleren Xherdan Shaqiri hos de tyske mestre fra Bayern München, mens Stephan Lichtsteiner (Juventus), Gökhan Inler og Valon Behrami (Napoli) ligeledes er profiler.

Ecuador:

De færreste har det store kendskab til Ecuadors spillere, som ikke spiller i store, europæiske klubber. På den centrale midtbane finder vi imidlertid en stor profil i Christian Noboa.

I angrebet skal Felipe Caicedo, der tidligere har spillet i den russiske storklub Lokomotiv Moskva, forsøge at score målene.

Oplæggene skal bl.a. komme fra Manchester Uniteds kantspiller Antonio Valencia, der formentlig starter på venstrekanten for Ecuador i aften.

Fakta:

Sidste gang Ecuador deltog ved en VM-slutrunde var i 2006, hvor holdet var i gruppe A med Tyskland, Polen og Costa Rica. Ecuador gik videre som toer, men røg ud i ottendedelsfinalen.

Ved 2010 var Schweiz det eneste land, der vandt over de senere verdensmestre fra Spanien. Alligevel røg Schweiz ud i gruppespillet, da de kun fik et point ud af de to kampe mod Chile og Honduras.

Ecuador mistede undervejs i VM-kvalifikation deres farligste angriber, Christian Benítez, der på tragisk vis døde af et hjertestop.

Schweiz måtte ved VM-slutrunden i 2006 forlade turneringen uden at have lukket et eneste mål ind. I ottendedelsfinalen røg de ud efter straffesparkskonkurrence til Ukraine.

Hold øje med:

Xherdan Shaqiri (Schweiz): Shaqiri brød for alvor igennem, da han ved U21-EM i Danmark i 2011 spillede en fremragende turneringen, hvor Schweiz endte med at vinde sølv.

Den unge kantspiller har fået pænt med spilletid i løbet af sæsonen hos mægtige Bayern München. Alligevel ønsker Shaqiri mere spilletid, hvorfor et klubskifte kan være en mulighed.

Hvis Shaqiri spiller en god VM-slutrunde for Schweiz, er det måske ikke sikkert, at Bayern München er interesseret i at sælge deres talentfulde offensivspiller.

Felipe Caicedo (Ecuador): Caidedo, der fra 2008-2011 var på kontrakt i Manchester City, kan blive et farligt bekendtskab til forsvarsspillerne under VM.

Han har hidtil scoret 15 mål på Ecuadors landshold, og den 25-årige boksspiller skal nok få chancer for at lave endnu flere mål under VM.

Forventede startopstillinger:

Schweiz 4-2-3-1:

Benaglio

Lichtsteiner – Senderos – Schär – Rodríguez

Inler – Behrami

Shaqiri – Xhaka – Stocker

Drmic

Ecuador 4-4-2:

Domínguez

Paredes – Achilier – Erazo – Ayoví

Ibarra – Noboa – Castillo – Valencia

Caicedo – Méndez

Praktisk information:

Kampens dommer: Ravshan Irmatov (Uzbekistan)

Stadion: Estadio Nacional, Brasilia

Spille-tidspunkt: 18:00

Vises på: TV2

Skriv en kommentar