I gruppe B venter der en sand lækkerbisken som første kamp. Det er nemlig en gentagelse af VM-finalen for fire år siden. VM-guide.dk har skrevet en optakt til kampen her.
Den første kamp i gruppe B er en gentagelse af VM-finalen for fire år siden. De regerende verdensmestre fra Spanien tørner sammen med Holland i et af de mest interessante opgør i gruppespillet.
Finalen i Sydafrika bød på adskillige hårde dueller og mindeværdige højdepunkter, og nu er de to mandskaber altså klar til at mødes igen – denne gang i gruppespillet.
Fokus på holdene:
Spanien:
Vicente del Bosque står med et angrebsdilemma forud for de regerende mestres første kamp ved VM 2014. Diego Costa ser godt nok ud til at være klar, og kan være løsningen på Spaniens problem med at finde en pålidelig målscorer. Men det er stadig usikkert, om del Bosque lader Costa starte inde.
Det kan betyde, at Cesc Fabregas, som lige er blevet præsenteret som ny Chelsea-spiller, kan starte i front, præcis som han gjorde under EM 2012.
Del Bosque har også mulighed for at smide EM 2008-helten Fernando Torres eller David Villa ind.
I den bagerste kæde er der også en beslutning at tage. Gerard Pique har længe været førstevalget i det centrale forsvar, men noget tyder på, at den alsidige Javi Martinez kan få chancen ved siden af Sergio Ramos.
Holland:
På trods af at Holland stillede i en 4-3-3-formation i VM-kvalifikationen, har træner Louis van Gaal valgt en mere defensiv orienteret 5-3-2, efter de mistede den dynamiske midtbanespiller Kevin Strootman til en skade i en kamp mod Frankrig i marts.
Det betyder, at Ron Vlaar ser ud til at skulle danne centralt forsvar med Stefan de Vrij og Bruno Martins med Daryl Janmaat og Daley Blind på de to backs.
Fakta:
- Spanien tabte deres åbningskamp ved VM 2010 til Schweiz, men blev det første hold til at vinde VM efter at have tabt den første kamp.
- Vicente del Bosque har kun tabt en af sine 25 VM-kampe med Spanien, inklusiv kvalifikation. Det var mod Schweiz i 2010.
- Holland er gået videre fra gruppespillet i deres seneste syv VM-optrædener.
- Robin van Persie blev topscorer i den europæiske VM-kvalifikation med 11 mål.
- Det er kun anden gang de to nationer mødes ved et VM.
- Spanien har ikke lukket et eneste mål ind i deres seneste tre kampe, hvor de har besejret Italien, Bolivia og El Salvador.
- Holland er ubesejrede i deres seneste tre kampe, hvor det er blevet til sejre over Ghana og Wales og uafgjort mod Ecuador.
Seneste nyt om holdene:
Spanien:
Diego Costa, som ser ud til at være på vej til Chelsea, ser ud til at være kommet sig efter sin skade, som han pådrog sig i Atletico Madrids sidste kamp i sæsonen på Camp Nou.
Holland:
Robin van Persie ser ud til at være klar til kamp efter at have døjet med en lyskeskade. Angriberen føler sig sikker på, at han kan præstere og gøre sit for at sikre holdet succes.
Jonathan de Guzman har også haft problemer med en skade, og det kan betyde, at Jordy Clasie går ind på midtbanen i stedet for ham.
Hold øje med:
Xavi (Spanien):
Det bliver interessant at se, hvilket niveau Xavi kommer til Brasilien med. Han har rundet de 34 og nogle mener, at han ikke længere har tidligere tiders styrke.
Men Xavi er stadig med for Spanien, og en kamp som denne mod Holland vil gøre os klogere på, om han stadig er i stand til at åbne selv de mest kompakte forsvar.
Robin van Persie (Holland):
Robin van Persie har for nylig udtalt, at han har spillet med en form for smerte i de seneste seks år, hvilket giver anledning til spørgsmålet om, hvor stærk han ville være, hvis han var helt skadesfri.
Van Persie har været en vigtig spiller for Holland gennem kvalifikationen, hvor han blev topscorer med 11 mål. I en 5-3-2-formation er der åbnet op for mere plads til ham og Robben, og det vil van Persie forsøge at udnytte i kampen mod Spanien.
Rapport fra Goal.com:
Goal.com har produceret en stemningsrapport til duellen mellem Spanien og Holland. Se den her:
Forventede startopstillinger:
Spanien:
Casillas
Azpilicueta – Ramos – Javi Martinez – Alba
Alonso – Xavi – Busquets
Iniesta – Silva
Diego Costa
Holland:
Cillessen
Janmaat – De Vrij – Vlaar – Martins Indi – Blind
De Jong – Clasie
Sneijder
Robben – Van Persie
Odds på kampen (Bet365):
1X2: 1.85 | 3.40 | 5.25
O/U 2.5 mål: 2.40 | 1.53
Begge hold scorer: 2.20 | 1.61
Vinder 1.halvleg: 2.50 | 2.00 | 5.50
Vinder 2. halvleg: 2.20 l 2.25 l 4.50
O/U 10.5 hjørnespark: 2.00 | 1.72
Kort O/U 4.5: 2.10 | 1.66
Selvmål Ja/Nej: 13.00 | 1.040
Diego Costa scorer i kampen / første mål: 2.75 | 5.50
Torres scorer i kampen / første mål: 3.40 | 7.00
RV Persie scorer i kampen / første mål: 4.33 | 9.00
Aboubakar scorer i kampen / første mål: 5.00 | 11.00
Praktisk information:
Kampens dommer: Nicola Rizzoli (Italien)
Stadion: Arena Fonte Nova, Salvador
Spille-tidspunkt: 21:00
Vises på: TV 2