Overblik: Dagens VM-kvalkampe, Sydamerika

0

Det er ikke kun i Europa, der har været gang i VM-kvalkampene. Også i Sydamerika er der blevet spillet, og VM-guide.dk giver dig her overblikket. Argentina

Colombia – Bolivia 5-0

Colombia har ikke deltaget ved en VM-slutrunde siden VM 98’ i Frankrig. Men colombianerne stormer i øjeblikket af sted mod VM 2014 i Brasilien. Falcao og co. ligger efter aftenens sejr nu nummer to i den sydamerikanske VM-kvalifikation. Og sejren over Bolivia kom på flotteste og sikreste vis, da de gulblusede vandt med hele 5-0 hjemme over Bolivia. Colombias stjerneangriber, Radamel Falcao, der foreløbig har scoret seks mål i kvalifikationen til VM, tegnede sig for en af de fem kasser, mens Napolis Pablo Armero ligeledes kom på tavlen. Det er tæt i toppen af den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor Colombia er to point foran Ecuador på tredjepladsen, mens man har fire point (og en kamp til gode) op til Argentina, som ligger nummer et.

Uruguay – Paraguay 1-1

Mens Paraguay ligger i bunden af den sydamerikanske VM-kvalifikation og har langt op til VM-pladserne, ser det anderledes godt ud for Uruguay, som inden aftenens/nattens runde lå på fjerdepladsen med 12 point. Og fjerdepladsen indtager uruguayerne stadig efter 1-1-kampen mod Paraguay, som værterne burde have vundet. Luis Suárez bragte nemlig Uruguay i front, da der kun resterede otte minutter af matchen. Men under fem minutter senere fik Paraguay tilkæmpet sig udligningen, som sikrede det ene point. Ærgerligt for Uruguay, som kunne have presset de øvrige tophold med en sejr.

Argentina – Venezuela 3-0

Argentina ligger som forventet i spidsen af Sydamerikas VM-kvalifikationsgruppe. Derfor var Messi og co. også favoritter i dagens kamp mod Venezuela. Det blev også Argentina, der fik vi de forventede tre point efter en stensikker 3-0-sejr i en kamp, som argentinerne kontrollerede. Real Madrids Gonzalo Higuaín scorede to gange, mens Lionel Messi også kom på tavlen, efter han stensikkert omsatte et straffespark til mål i første halvlegs slutminutter. Med sejren ligner Argentina for alvor en VM-deltager næste år.

Peru – Chile 1-0

Den sene kamp i den sydamerikanske VM-kvalifikation stod mellem Peru og Chile. Men der var rigeligt med grund til at holde sig vågen. Kampen var et festfyrværkeri af store chancer til begge mandskaber kampen igennem. I første halvleg formåede begge hold at ramme overliggeren, mens de sidste 45 minutter også væltede med store tilbud. Det blev dog Peru, der tog de tre vigtige point, efter at Schalke 04-profilen, Jefferson Farfán, i de døende minutter fik bragt Peru-mandskabet foran med 1-0. Da der ikke blev scoret yderligere, fik Peru en livsvigtig sejr, som gør, at de stadig holder liv i håbet om at komme med til næste års VM-slutrunde.

Stillingen i Sydamerikas VM-kvalifikation:

  1. Argentina                     10          7    2    1     23:7               23
  2. Colombia                       9          6    1    2     19:6               19
  3. Ecuador                          9          5    2    2     12:9               17
  4. Uruguay                        10          3    4    3     17:19             13
  5. Venezuela                     10          3    3    4     8:12               12
  6. Chile                              10          4    0    6     14:19              12
  7. Peru                               10          3    2    5    11:15               11
  8. Bolivia                            10          2    2    6     12:19               8
  9. Paraguay                       10          2    2    6      7:17                8


Skriv en kommentar