Torben Aakjærs blog: Gennemgang af Danmarks VM-trup

Torben Aakjærs blog: Gennemgang af Danmarks VM-trup

0

VM-guide.dk's blogger, Torben Aakjær, gennemgår her den danske trup og han kommer også med sit bud på, hvordan Danmarks startellever skulle se ud, hvis det stod til ham.

Blogindlægget er skrevet 8. juni. Data er opdateret per 26. juni.

Fifa ranking: nr. 12
Titler: 0
Antal deltagelser i VM (ud af 20): 5
Mest scorende spiller nogensinde: Jon Dahl Tomasson og Paul "Tist" Nielsen med hver 52 mål
Mest scorende spiller i VM truppen: Christian Eriksen med 23 mål
Flest landskampe nogensinde: Peter Schmeichel (129 kampe)
Flest landskampe i nuværende trup: William Kvist (81 kampe)
Fortidens stjerner: Allan Simonsen, Michael Laudrup, Søren Lerby, Peter Schmeichel, Brian Laudrup, Frank Arnesen, Morten Olsen, Jon Dahl Tomasson, Henning Jensen og Preben Elkjær.

Profil: Christian Eriksen
Nøglespillere: Simon Kjær og Thomas Delaney
Unge/hold øje med: Pione Sisto

Yngste mand i 23 mands truppen: Kasper Dolberg 20 år (født i 1997)
Ældste mand: Michael Krohn Dehli 35 år (født i 1983)
Truppens gennemsnitsalder ved VM start: 27,1 år (ved VM 2010 var den 27,4)

Klub med flest spillere i VM truppen: FC København, Bordeaux og Ajax med hver 2.

Hvem savner jeg i VM-truppen: Andreas Bjelland, Riza Durmisi og Daniel Wass.

Omsider fik en efterhånden tydeligt presset Hareide, udtaget de 23 spillere, som han vurderer er de bedste til at repræsentere Danmark til det forestående VM, og lad det være sagt med det samme, der var betydelige overraskelser undervejs, af såvel positiv som negativ karakter.

Naturligvis vil der altid være spillere der bliver skuffede, såfremt de ikke udtages til en VM trup, det siger ligesom sig selv, men den polemik, og det åbenlyse postyr der har udspillet sig i medierne i de seneste uger, er et usædvanligt skidt tegn for en fodbold trup, hvad enten Hareide og co. vil erkende det eller ej.

Vi har set super stjerner som Leroy Sane, Mauro Icardi og Alvaro Morata m.fl. blive sorteret fra af respektive landstrænere, men ingen af dem har, trods deres betydelige status, været i åben diskussion med deres landstræner i medierne.

Det vil være synd at sige at det samme har været tilfældet omkring Danmarks udtagelse, hvor man allerede fra start med de 35 bruttospillere, som blev cuttet ned til 27, hørte Nicolai Boilesen udtale sig særdeles negativt. Den tidligere Ajax spiller og nuværende FCK mand, mente at det var helt til grin, at han (og andre) overhovedet ikke havde fået lov til at vise sig frem på græsset foran landstræneren og hans folk, men allerede var blevet sorteret fra før truppen overhovedet havde trænet en eneste gang.

Og endnu mere ballade opstod da Hareide sorterede to af de spillere, der i den forgangne sæson har præsteret på højest mulige plan fra, nemlig La Liga spillerne, Riza Durmisi og Daniel Wass. De har medvirket i henholdsvis 24 og 35 ud af deres respektive klubbers (Real Betis og Celta Vigo) kampe i seneste sæson, og selvom Durmisi i en periode sad udenfor, kæmpede den lille teknisk betonede venstre back sig ind i varmen igen til sidst, og virkede som en oplagt spiller til VM truppen. Durmisi har tilmed medvirket i 8 ud af Danmarks 10 VM kvalifikationskampe, heraf de 7 fuld tid, mens Wass sjældent har været med omkring landsholdet, men til gengæld har været en af de bedre spillere i La Liga, med bl.a. 4 mål og 9 assist på cv’et i seneste sæson.

Durmisi hørte man ikke noget til, hvorimod Wass åbent gik ud og kritiserede Hareide, som omgående skød tilbage med sine vurderinger og holdninger, til hvorfor han ikke havde udtaget den tidligere Brøndby spiller, men summa summarum, så var det meget lidt kønt, og det vel og mærke fra begge sider, og især Hareide og DBU, burde havde vidst bedre, end åbent at gå i "krig" med en vraget spiller gennem medierne. Undervejs gled også den tidligere landsholdsdarling, Pierre-Emile Højbjerg ud i kulden, hvilket man ikke hørte meget til, udover at Hareide (igen i medierne) erklærede at denne ikke passede ind i fællesskabet.

Og næppe havde røgen lagt sig, førend endnu mere ballade opstod. Først var det truppens "enfant terrible" Nicklas Bendtner, der overraskende for de fleste, blev sorteret væk, idet Hareide ikke mente han blev klar til Danmarks kampe, hvilket andre siden hen har udtalt sig modsat om. Bendtner sagde overraskende nok ikke et kvæk, men nøjedes med at sætte sin Instagram profil i "sort", hvilket i situationen var yderst fornuftigt. Der har igennem årene været rigelig med hovedsaglig negativ polemik omkring den nuværende Rosenborg-spiller, som sportsligt efterhånden er langt fra det man vurderer en VM-spiller skal være, selv for en lille nation som Danmark.

Man troede nu at alt efterhånden, om ikke var fryd og gammen, så dog ordnet og klappet af, men så blev en af holdets faste støtter, Andreas Bjelland, chokerende for i hvert fald undertegnede, sorteret fra, igen med begrundelsen om at han ikke ville blive klar ovenpå sin skade til Danmarks kampe. Efter sigende havde der været noget "kurren på tråden", Hareide og Bjelland imellem ifb. med frasorteringen, hvor Bjelland åbenbart ikke evnede at tale med Hareide, simpelthen fordi han var så rasende, og i stedet havde dele af kommunikationen foregået via sms. I en pressemeddelelse udsendt for et par dage siden, udtalte Bjelland sig åbenlyst negativt om den manglende udtagelse, idet både han, og lægelige eksperter, vurderede at Brentford spilleren, sagtens ville kunne nå at blive klar til Danmarks åbningskamp, men Hareide var åbenbart af en anden opfattelse, og dermed sluttede den historie.

Tilbage står man med en fornemmelse af at noget er helt galt under overfladen i truppen, hvor Hareide enten ikke mestrer, eller ikke vil kommunikere korrekt med sine spillere, og hvor "det beskidte vasketøj" luftes i medierne, i stedet for internt, hvilket normalt er udtryk for en trup i problemer, men direkte adspurgt affærdiger landstræneren og hans folk disse påstande, hvilket måske ikke er så overraskende endda.

Men summa summarum så er Danmarks 23 mands trup nu udtaget, og det pudsige er at mange, ikke mindst folkene omkring holdet, længe har udtalt at vi her har et ungt sprudlende hold, med fremtiden foran sig, men ikke desto mindre er truppens gennemsnits alder 27,1 år, hvilket kun er marginalt yngre end den ekstremt kritiserede "old boys" trup fra VM 2010, som havde en gennemsnits alder på 27.4 år. Men sådan er der så meget, og hvis nogen af spillerne får ekstra selvtillid af at "lyve" overfor sig selv, så skal det være dem vel undt.

Hvis vi kigger lidt nærmere på truppen, og hvordan hver enkelt spiller har klaret sig i den forgangne sæson, for deres respektive klubhold, har jeg herunder opstillet 7 niveauer, startende fra toppen.

FANTASTISK:
Ingen

FREMRAGENDE:

Christian Eriksen (Tottenham) 26 år - 80 A landskampe / 23 mål.

Den danske playmaker, kan se tilbage på sin bedste sæson, siden han kom til Tottenham, og selvom der var enkelte udfald undervejs, så tangerede han med 10 scoringer, sin PL rekord tilbage fra 2014/15, og dertil skal lægges 10 assist, og han var med i 37 ud af sit holds 38 kampe. Også på landsholdet fik han vist sig frem med flere mål, og hans værdi er tydeligvis stedet på det internationale marked, hvor han dog endnu mangler sit helt store gennembrud, hvilket nok bliver svært, såfremt han bliver i Tottenham, for igen blev det en sæson uden trofæer, og selv ikke glimrende præstationer undervejs, herunder mod Real Madrid i CHL, er nok til at bringe Eriksen og CO med helt frem, hvor det for alvor tæller på den store verdensscene. Han runder næste gang 27 år, så skal han prøve sig af i en rigtig topklub, dvs. en klub der vinder de helt store titler, så er det ved at være sidste udkald.

Personligt tror jeg ikke på ham i en af de virkelig store klubber. Bevares det kan da godt være at en af dem punger ud for ham, selvom formand Levy i Tottenham kan være en svær mand at forhandle med, men selvom Eriksen, ikke mindst i en dansk kontekst er en aldeles fremragende spiller, og velsagtens den mest talentfulde der er udviklet med dansk pas siden Brian Laudrup, så mangler der altså lige den der "X-faktor" som stjerner som Kevin De Bruyne, David Silva, Eden Hazard eller Phillipe Coutinho m.fl. besidder.

Eriksen er simpelthen for flink, for selvudslettende, og slet og ret et lidt for gennemsnits "bagt brød" af den danske flinke- og curling skole. Ikke sige noget forkert, ikke gøre noget forkert, og da slet ikke udtale sig om noget som helst, andet end floskler. Helt i Jon Dahl Tomassons ånd tilbage fra medieboykot-tiden med landsholdet. Ikke at Eriksen skal lyde dumsmart som en Bendtner, eller overfrisk som en Fischer, slet ikke, men det ville passe den 26 årige fynbo engang imellem, at tale sig selv lidt mere op, skyde brystet frem, og ikke kun sige at "for ham er det vigtigere at aflevere bolden til en bedre placeret modstander, end at hugge kuglen ind selv", og at "resultatet for holdet er laaaaaangt vigtigere, end hvordan han selv har spillet". Det er trivielt, kedeligt og ikke særligt karriere fremmende.

"Spark røv" Christian, vis du er den bedste, du kun vil det bedste, og det er DIG der bestemmer. Så kan det være rygterne omkring Real Madrid eller Barcelona begynder at blive seriøse, i stedet for som nu, hvor det udelukkende er et spin fra agent, medier og uforstående menneskers side af. Naturligvis står Eriksen på lister i de store klubber, men disse lister består af hundrede vis af navne,
og er altså ikke, som især danske tabloidmedier tror, et udtryk for at nu er et skifte lige oppe over.

Til VM skal Eriksen vise sig som Danmarks helt store playmaker, og kan han træde ud af sin egen selvudslettende skygge, og score
de afgørende mål, der sender Danmark videre, også gerne forbi første knock out runde, så begynder selv undertegnede at tro på et klubskifte, men ikke et sekund før.

Men uanset hvad - så kan vi ikke komme uden om at Christian Eriksen er Danmarks signifikant største stjerne i disse år, og skal man sætte sin lid til een` spiller til VM, kan man ikke komme uden om Eriksen!

GANSKE FINT:

Lukas Lerager (Bordeaux) 24 år - 4 A landskampe / 0 mål.

37 ud af 38 kampe i sin første sæson i Ligue One er bestemt godkendt, ikke mindst når han er skiftet fra en svagere liga som den belgiske, og alligevel går direkte ind og bliver fast mand på et hold, der kvalificerede sig til EL.

Lerager har primært dækket den defensive midtbane position, dog mere ala Delaneys rolle på landsholdet, dvs. med en decideret back up spiller bag sig, og oftest på en 3-mands midtbane, akkurat som på landsholdet, hvor han dog har været prøvet alt for lidt, hvilket er synd og skam, ikke mindst når man ser på alternativerne, eller rettere alternativet, som er den 33 årige Kvist, der i seneste sæson end ikke kunne fastholde sin plads på sit klubholds midtbane i FCK, og som mere og mere ligner en færdig mand i fodboldens verden. Det er som om Hareide ikke helt vil se det i øjnene, for i Kvist har han en "forlænget" arm, der tilmed kan skrive bøger, og som læser Politiken, dvs. han må jo være intellektuel!

Om Lerager er intellektuel eller ej, aner jeg absolut intet om, og er sådan set også bedøvende ligeglad, for den hårdføre midtbane-mand på solide 186 cm., går til stålet, trækker sig ikke fra tacklingerne, har en rolig boldomgang, og kender i den grad sin plads på banen. I min optik ville han være perfekt som defensiv makker til en flydende Delaney, og playmakeren Eriksen, men nu resterer der blot en testkamp inden det går løs, og det er nok for lidt til at spille ham ind på holdet.

Thomas Delaney (Werder Bremen) 26 år - 29 A landskampe / 4 mål.

Helt tilbage fra Thomas var 7-8 gammel, har han haft en enestående evne til på forunderlig vis at kunne tilpasse sig det niveau, han nu engang skulle præstere på, og selvom det ikke allerede dengang var tydeligt, at man her havde med en kommende dansk lands-holds spiller og udlandsprof. at gøre, så blev det op igennem hans ungdomstid i KB/FCK mere og mere tydeligt at han ville kunne drive det langt.

Hans eminente venstre ben, hans blik for spillet, og de åbenlyse lederkvaliteter, var parametre som man som modstander træner forsøgte at indprente i egne spillere, og hans seriøse indstilling, altid åbne sind, og måden han undervejs tacklede de problemer som uundgåeligt indtraf, har medført at han i dag er en af nøglespillerne på landsholdet der skal til VM, og som bekendt skifter han efter sommer til Borussia Dortmund, hvilket er et markant skridt op, ift. Werder Bremen. Skiftet betyder endvidere at han nu kan kalde sig Danmarks dyreste fodboldspiller!

Men uanset pris og forhistorie, så kan Delaney se tilbage på en blandet sæson i sin tyske klub, der længe kæmpede med ryggen mod muren, men som til sidst kravlede op i tabellen, hvor det blev til en hæderlig 11 plads. Undervejs havde den danske midtbanemand bestemt sine udfordringer, og en kortere skade satte ham en anelse tilbage. Altovervejende kan han dog se tilbage på en fin sæson, hvor han sammen med Eriksen var de bedste på landsholdets vej mod VM.

I Rusland forventer jeg at han får en nøglerolle, og skal være løberen der klarer tingene bag Eriksen. Han skal ofte ned og placere sig som ren defensiv makker med formentlig Kvist, og derfor få bolden frem i banen, ud i siderne, eller se hullet, hvor Eriksen eller front-angriberen løber. Den slags evner Delaney på relativt højt niveau, og tiden i Bundesligaen har hærdet ham, ikke mindst i sit tempo-skifte ift. Superligaen, hvor han ofte havde det for let, hvilket bestemt ikke var befordrende for udviklingen.

Mathias "Zanka" Jørgensen (Huddersfield Town) 28 år - 13 A landskampe / 0 mål.

Det var nu ikke fordi "Zanka" på sin vis har "shinet" i Premier League i den forgangne sæson, men som markspiller at have deltaget i ikke blot samtlige kampe, men også samtlige minutter, tilmed i sin debut sæson, hentet direkte fra Superligaen, er altså noget af en præstation, og selvom der bestemt har været udfald, så var "Zanka" en holdets vigtigere spillere, og den forventede nedrykning blev afværget, hvilket var en succes i sig selv.

Det er tydeligt at den hårdhed, som han ofte blev beskyldt for at besidde i den hjemlige liga, ikke mindst af modstandernes fan, har været en af hans forcer i den fysisk ekstremt krævende Premier League. Han har lagt godt på i sit hovedspil, hvor man ikke ser ham trække sig, og hans hurtighed, placerings evne og generelle overblik er blevet markant forbedret.

Når man står over for top angribere som Aguëro, Kane eller Lukaku, kræver det at sanserne er 100% aktive konstant, og jeg ville ikke tøve med at benytte ham i det centrale forsvar hos Danmark, nu hvor Bjelland desværre ikke er med. "Zanka" kan dirigere sit forsvar, hvilket ikke umiddelbart er anfører Kjærs force, og hans hurtighed og fine teknik, supplerer fint Kjærs mere bastante forsvars form, som bestemt også har sin berettigelse.

GODKENDT:

Frederik Rønnow (Brøndby IF) 25 år - 6 A landskampe / 0 mål.

Endnu en skuffende sæson for ham og Brøndby, men nu slipper Rønnow væk fra sumpen, altså Superligaen, og kan se frem til at blive mangemillionær i Bundesligaen, hvor han fremover skal forsøge at overtage Hradeckys plads i Frankfurt målet. Uanset hvad er det en markant fremgang ift. den hjemlige liga, og kun tiden kan vise os om han på sigt kan blive landsholdets nye første keeper, eller der dukker noget yngre frem nedefra.

Brøndby sluttede som bekendt på 2 pladsen, hvilket set i forhold til deres forår, må være dybt skuffende, for de lå længe med fin afstand til FCM, men nerver eller hvad det nu var, spillede Zornigers drenge et puds til sidst, og den skuffelse som det må have været for naturligvis også Rønnow, kan godt tage noget til at få væk.

I Rusland får han, sammen med Lössl, formentlig ikke den store rolle, andet end at agere træningspartnere med Schmeichel, men det bliver en god oplevelse, og når samtidig fremtiden er sikret økonomisk, glemmer han nok hurtigt trængslerne i Superligaen.

Jonas Lössl (Huddersfield Town) 29 år - 1 A landskamp / 0 mål.

I modsætning til sine konkurrenter på landsholdet, ikke mindst Schmeichel, som han er 10 cm. højere end, rager Lössl godt op i landskabet, og det er sgu ærgerligt at han lidt for ofte, smører handskerne ind i sæbe, for rent visuelt har vi her at gøre med en noget nær perfekt keeper, som tilmed fik maks. kampe/minutter, akkurat som holdkammeraten "Zanka" i Premier League, hvilket bestemt ikke er alle forundt.

Lössl og Rønnow skal lege med Schmeichel til træning, og så ellers bare holde sig klar, for tænk nu hvis....

Kasper Schmeichel (Leicester City) 31 år - 37 A landskampe / 0 mål.

Han får sine kampe for den tidligere engelske mesterklub, men det er bestemt ikke altid at hans præstationer er lige overbevisende, og man ser for tit at han, logisk nok vurderet ud fra hans beskedne højde/drøjde, taber duellerne i det lille felt. Heldigvis for ham er han dog forholdsvis reaktionsstærk, og han er en del af et usædvanligt rutineret og sammenspillet hold, så helt galt går det aldrig.

Han udstilles langt oftere som det han vitterligt er, nemlig en aldeles gennemsnitlig målmand, når han trækker landsholdstrøjen over hovedet, for her har han ikke sine vante makkere foran sig, og kun Kjær kan reelt siges at være rigtig stærk på "låget" af de normale spillere dernede, så derfor holder Schmeichel sig klogeligt mest inde på stregen, hvor det så til gengæld bliver til fine redninger, og indimellem svipsere, ikke mindst når han lidt for umodent bokser, eller parerer en reddet bold lige ud i feltet igen.

Vi har ikke bedre keepere end Schmeichel her og nu, så Hareide kan ikke gøre andet end at krydse fingre for at Rønnow eller Lössl udvikler sig på sigt, for man savner i den grad de mange gode år hvor først Peter Schmeichel men også derefter Thomas Sørensen, med deres frygtindgydende højde og fysik, styrede løjerne.

Men det var dengang.

Jannik Vestergaard (Borussia Mönchengladbach) 25 år - 16 A landskampe / 1 mål.

Næsten 2 meter manden, kan for så vidt se tilbage på en rigtig fin sæson i sin tyske klub, men en grim skade satte ham ud af spillet i et stykke tid, og var på et tidspunkt årsag til spekulationer omkring hans mulige VM deltagelse. Heldigvis kom han sig hurtigt, og gik direkte ind i det centrale forsvar, hvor han gennem hele sæsonen har dannet makkerskab med den tyske VM spiller, Matthias Ginter.

Om Jannik får den helt store rolle under VM, afhænger nok af konstellationen i de bagerste rækker, hvor kun Kjær synes sikker centralt. Umiddelbart ligner det at AC eller "Zanka" indtager den anden rolle, men et frisk bud kunne også være Vestergaard, der overmatcher de fleste fysisk, og i hovedspillet er næsten uovervindelig. Med al respekt, så er anfører Kjær ikke den højeste spiller,
så hans manglende styrke i luftrummet, kunne måske afhjælpes, såfremt Vestergaard tog sig af de høje bolde, mens Kjær så kunne koncentrere sig om duellerne tættere på jorden.

Jens Stryger Larsen (Udinese Calcio) 27 år - 15 A landskampe / 1 mål.

30 ud af 38 kampe i sin debut sæson i Serie A, er mere end godkendt for den hurtige back, der i sæsonens løb for Udinese, dækkede tre pladser, nemlig henholdsvis i det centrale forsvar (absurd for en fyr på 180 cm.), højre back og højre wing back.

Netop højre back positionen, som markant er hans bedste plads, var der hvor han til sidst i sæsonen, hvor en lurende nedrykning for Udinese, blev vendt til redning, var et af sit holds bedste, og generelt har man været særdeles tilfredse med ham i klubben, hvor han i den kommende sæson forventes at blive fast højre back.

I landsholds sammenhæng er situationen en helt anden, for her benyttes han mærkværdigvis nok som venstre back, selvom det ben bedst af alt kan betegnes som et støtteben, men Hareide foretrækker Dalsgaard på højre back, og mener at Jens med sit energiske løb, er bedst til at spille venstre backen, hvor han kan støde med frem og ind i banen. Indlæg får Danmark nok ikke alverden af, hvilket i øvrigt ikke ser ud til at bekymre den mystiske nordmand.

Jonas Knudsen (Ipswich Town) 25 år - 3 A landskampe / 0 mål.

Tidligere hen var Ipswich en af de større klubber i den bedste engelske række, hvor personer omkring min alder, formentlig tydeligt husker Terry Butcher, John Wark og Russel Osman m.fl., og længe var det en bejler til mesterskabet tilbage i 80’erne, men noget gik helt galt, og i vore dage henslæber Ipswich sig igennem sæson efter sæson i den næstbedste række i England, og det er så her den tidligere Esbjerg spiller, Jonas Knudsen, tjener til dagen og vejen.

Knudsen har spillet 42 kampe i sæsonen, dvs. hovedparten af sit holds kampe, og er fast mand på holdkortet, hvor han dækker flere defensive pladser, dog primært venstre backen. Men også i det centrale forsvar har man i sæsonen noteret at han har været, og ja selv som venstre midtbane mand, kan han åbenbart fungere.

På forunderlig vis lykkedes det på falderebet at slå den tidligere faste venstre back på landsholdet, Durmisi, ud af truppen, og nu kæmper den venstre benede Knudsen direkte med den højre benede Stryger Larsen, om venstre back positionen på holdet. Det skal blive interessant at se hvad Hareide beslutter sig til, når det går løs i Rusland.

Lasse Schöne (Ajax Amsterdam) 32 år - 38 A landskampe / 3 mål.

Det er snart 10 år siden at Schöne fik landskampsdebut, hvor han tilmed scorede mod Chile, og som holdkammerater bl.a. havde den nuværende assistent landstræner, Jon Dahl Tomasson, Dennis Rommedahl samt Simon Kjær og William Kvist, der er de eneste to tilbage fra dengang, udover Schöne.

Men selvom han har været med så længe, har han ikke engang spillet halvdelen af de landskampe, som Kjær eller Kvist har, simpelthen fordi han aldrig reelt har været fast på landsholdet, men altid været benyttet som back up for den ene eller den anden,
i de seneste år primært for Christian Eriksen.

I det hollandske har han en relativ stor stjerne, og efter 15 år i Tulipanlandet, er han vel næsten mere hollænder end dansker.

I seneste sæson spillede han fast for et yngre Ajax hold, og med 10 mål og 4 assist i 30 kampe, var han et af sit holds bedre spillere, i en elles skuffende sæson.

Får givetvis ikke nogen større rolle under VM, selvom han indiskutabelt er en af holdets mest fodboldkloge typer, nok omkring eller lige under folk som Krohn-Dehli og naturligvis Eriksen.

Martin Braithwaite (Bordeaux/Middlesbrough) 27 år - 22 A landskampe / 1 mål.

Med 9 mål fordelt på 5 i den næstbedste engelske række for Middlesbrough, og 4 i Ligue One for Bordeaux, kan den løbestærke angriber se tilbage på en blandet sæson, hvor det til tider var rigtigt fint, men hvor han også i perioder spillede virkelig skidt, og det var egentlig lidt overraskende at se ham inkluderet i landsholdstruppen, hvor Hareide ellers ikke har virket så udpræget tilfreds med ham undervejs.

Braithwaite er relativ alsidig offensivt, og dækker for vidt alle pladserne længere fremme, men befinder sig nok bedst som decideret frontangriber, hvor han i så fald skal duellere direkte med Cornelius, Nicolai Jørgensen og Dolberg.

Mit tip er at hovedparten af den kamp, sender Braithwaite på bænken, hvor splinterne kan blive hans største modstander.

Pione Sisto (Celta Vigo) 23 år - 16 A landskampe / 1 mål.

Er uden sammenligning landsholdets bedste tekniker efter Christian Eriksen, og med 10 assist i den forgangne sæsons La Liga, ved han hvor medspillerne er, men man kunne ønske at den mørke offensivspiller, også lærte at ramme kassen, for det er ikke så få gange man har taget sig til hovedet, og bandet ham hjem til Sudan (eller bare den jyske muld), når han harm hamret kuglen langt over mål.

Han er højre benet, men befinder sig klart bedst på venstre kanten, og netop hans manglende defensive arbejde, var givetvis medvirkende til at en spiller som Durmisi ikke kom med i truppen, idet de to sammen i venstre side, nok ikke ville være befordrende for Hareides pacemaker.

Til gengæld er han eminent, med bolden på fødderne, og driblende ind fra kanten af, hvor han ofte kan snyde en, to og sågar tre spillere, for derefter at tordne bolden ud af stadion. Kan han blive endnu bedre sammenspillet med f.eks. Eriksen, bør de to blive en stærk teknisk duo mange år frem på landsholdet, og så må Pione hjem i haven og øve afslutninger!

Viktor Fischer (FC København) 24 år - 19 A landskampe / 3 mål.

Udover Bendtner og Højbjerg, der begge gudskelov ikke klarede cuttet, er Fischer uden tvivl den af spillerne, som kommer med flest underlige udtalelser, ofte ikke særlig gennemtænkte.

Men et er snakketøjet, noget andet er præstationerne på banen, som i den grad har været svingende, næsten siden han som ganske ung drog af sted fra det midtjyske med kurs mod Holland og Ajax. Her havde han relativ succes, og af sted mod Premier League det gik, men så sluttede festen med et brag, for den endnu unge angriber, der især i DK presse tidligere blev udråbt som et muligt emne i Real Madrid eller Manchester United (Ja jeg var selv ansat i sidstnævnte klub på daværende tidspunkt, og måtte ofte besvare tåbelige spørgsmål fra pressen herom, men det er en helt anden historie!).

Ud af England og af sted til en bundklub i Bundesligaen, hvor det om muligt gik endnu værre, og efter 10 kampe uden scoringer, og undervejs pinlige præstationer, stod FCK med åbne arme, som de har gjort så ofte overfor danske spillere, der røg i unåde i udlandet, og i Superligaen har han så i foråret fået rettet noget op på gennemsnittet, og nåede 3 mål i 10 kampe, hvilket dog ikke er synderligt imponerende, men han blev dog undervejs rost af en mere og mere skabet træner, og pludselig kom han ind i VM varmen igen. Og overraskende for i hvert fald undertegnede, klarede han cuttet til sidst, men må nok belave sig på en særdeles perifer rolle i Rusland, med mindre Hareide overrasker alt og alle.

Henrik Dalsgaard (Brentford) 28 år - 13 A landskampe / 0 mål.

Den langlemmede jyde, der i sine yngre dage var angriber i bl.a. AaB, blev overraskende for de fleste hevet frem som en ukendt "kanin" for et par år siden, i hvert fald i landsholdssammenhæng, og under Hareide har han været fast på højre backen, hvor han undervejs har præsteret ganske fint.

Han er stor, hurtig og ganske aggressiv, og god til at komme med frem. Der kan arbejdes med indlæggene, hvilket givetvis er en af årsagerne til at han som 28 årig trods alt kun spiller i en lille klub, i den næstbedste engelske række, men han virker stensikker i startopstillingen på landsholdet, også selvom han plages af småskader lidt for ofte, og derfor også mistede en hel del kampe for sin klub.

Yussuf Poulsen (RB Leipzig) 24 år - 30 A landskampe / 5 mål.

En blandet sæson for den tårnhøje angriber, som med sit løbepensum, fysik og imponerende fight, har holdt sig inde omkring Leipzigs hold, selvom han simpelthen scorer alt for lidt. 30 kampe i Bundesligaen blev det til, men blot 4 mål, og ud af de 30 kampe var han i startformationen 18 gange.

I min optik er han selvskreven i den danske trup, hvorimod jeg dog er en smule i tvivl om hvorvidt han skal starte inde. Såfremt det er tilfældet, bør det ikke være som angriberen helt i front, men derimod mere som en højre wing/hængende angriber, der kan han kæmpe for sagerne længere fremme, og måske skabe chancerne for dem der skal skubbe kuglen ind over stregen.

MIDDELMÅDIG:

Andreas "AC" Christensen (Chelsea) 22 år – 18 A landskampe / 1 mål.

Pga. Luiz`s uoverensstemmelser med træner Conte, og anfører Cahills formnedgang, lykkedes det AC at få ganske mange kampe undervejs i sæsonen, hvor han bestemt spillede fint i perioder omkring årsskiftet, men i de sidste par måneder faldt han til gengæld betragteligt i niveau, og begik begynderfejl i 6-8 kampe i træk.

Desværre var det ikke de samme fejl, men flere forskellige, hvilket åbenlyst gør det vanskeligere at rette op på via simpelt træning. Vi så alt lige fra absurde placeringsfejl, for tidlige glidende tacklinger, episoder hvor han blev flyttet lettere end en plastic kegle, opspilsfejl, afleveringsfejl, og tab af hovedstøds dueller som førte til modstander mål.

Mange i Danmark ser ham som en stor stjerne, eller i hvert fald en kommende en af slagsen, men for at blive en sådan, om man bryder sig om det eller ej, så kræver det stabilitet, og en fejlmargen af minimal karakter. AC er 22 år, og altså over talentalderen, og han viste i Bundesligaen, hvor dygtig en spiller han rent faktisk er. Mit håb for hans nærmeste fremtid, er at han returnerer til en bedre klub i Tyskland, hvor hans forcer kommer mere til sin ret, og hvor hans fejl ikke udstilles så ubarmhjerteligt som i PL.

Omring landsholdet, har han aldrig for alvor spillet sig ind i varmen, men er dog selvskreven i truppen, og efter Bjellands chokerende farvel, bliver det givetvis ham eller "Zanka" der bliver makker med Kjær i det centrale forsvar.

Simon Kjær (Sevilla) 29 år - 80 A landskampe / 3 mål.

Den ene af kun to spillere med decideret slutrunde erfaring i truppen, og holdets anfører. Kjær har skiftet klubber, som visse mennesker skifter underbukser, men ser nu ud til at have fundet sig til rette i La Liga, hvor hans kompetencer noget overraskende kommer til sin ret. Med al respekt er Kjær og bolden ikke de bedste venner, men Sevilla spiller typisk en noget anden form for fysisk fodbold end nusse pusserne fra mange af de øvrige klubber, og det bekommer Kjær ganske fint, om end han efterhånden døjer med lige lovlig mange skader må man desværre konstatere. Skulder, ryg, knæ og et par andre småskader, var det som han døjede med undervejs i seneste sæson, og det blev blot til 20 kampe i ligaen, hvilket ikke er imponerende.

På landsholdet er han selvskreven, og det eneste åbne spørgsmål er hvem der skal være hans makker. Tidligere hen har han fungeret fremragende med først Agger og senest Bjelland, men nu hvor ingen af disse spillere er med, bliver det enten AC, Vestergaard eller "Zanka", der skal spilles ind ved siden af Kjær, og det kan godt vise sig at blive et risikabelt eksperiment.

Michael Krohn Dehli (Deportivo La Coruna) 35 år - 58 A landskampe / 6 mål.

Truppens alderspræsident fik sin landsholdsdebut helt tilbage i 2006, men har ikke været i nærheden af landsholdet, siden den sidste af de fatale EM kvalifikations kampe mod Sverige til sidst i 2015. Efterfølgende har han døjet med en langvarig skade, og skiftet klub, til nu nedrykkede La Coruna, hvor han i sæsonen opnåede 24 kampe, med sølle 1 mål og 1 assist. Det var derfor noget af et chok af den teknisk betonede midtbane mand, pludselig blev indlemmet i Hareides trup, og da han tilmed klarede cuttet, og nu pludselig blev udråbt som direkte back up for Eriksen, ja så tror jeg nok de fleste, herunder ikke mindst undertegnede, lurede noget.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Krohn-Dehli, for år tilbage var en af mine favoritter på landsholdet, men jeg havde ligesom indstillet mig på at den epoke var overstået, og det er svært at se hvad han, udover rutine, kan bidrage med på et så højt plan som VM.

Lad tvivlen komme ham til gode!

Nicolai Jørgensen (Feyenoord Rotterdam) 27 år - 33 A landskampe / 8 mål.

Mester og topscorer i Æresdivisionen i sidste sæson, men efter et tilsyneladende fejlslagent muligt skifte til Newcastle, gik han mentalt helt i stå, og lignede i starten af sæsonen en "blind passager" på et skidt Feyenoord mandskab. Langsomt kom han dog ud af dvalen, og sluttede trods alt på acceptable 10 mål i sine 26 kampe, men der er givetvis større chance for at han slutter som VM topscorer, end at han igen bliver et emne i en Premier League klub.

Det er næsten 1 år siden, han sidst scorede for Danmark, men Hareide vedbliver med at benytte ham som første angriber, og med mindre han spiller decideret forfærdeligt i sidste test kamp mod Mexico, er han givetvis med i startopstillingen når det går løs i Rusland.

Han er, trods sin højde (190 cm.) en ganske habil tekniker, og det er lige før jeg hellere så ham placeret på en kant, hvor han kan gå ind i banen, og måske spille 1-2 med Eriksen eller Sisto. Frontangriber på meget højere niveau end Æresdivisionen ser jeg ham simpelthen ikke som.

Kasper Dolberg (Ajax Amsterdam) 20 år - 6 A landskampe / 1 mål.

Det glippede med Cornelius, det glippede med Fischer, det glippede med Højbjerg, og "festen" er godt nok fuset noget af omkring AC, men så hoppede DK tabloid presse da bare videre til næste årgang, som så var 97, og vupti, så havde de i deres eget hoved, "opfundet" en ny dansk wonderkid, Kasper Dolberg fra Ajax!

Vi så ham spille en fremragende sidste sæson, men han faldt totalt igennem da EL spidsede til, og i finalen mod United, blev han flået ud, selvom Ajax var bagud. Så kom skaden, der holdt ham ude af holdet i længere tid, og siden da har intet været det samme.

Den faste plads på holdet i Ajax er væk, og selvom det blev til acceptable 23 kampe i sæsonen, var kun 11 i startopstillingen, og i alt 6 kampe fik han fuld tid. 6 mål i alt er heller ikke noget at skrive om, og på det internationale marked, er hans navn streget hos langt de fleste klubber der på et tidspunkt interesserede sig for ham.

Man må håbe hans psyke er stærk, for det er i modgang, at man skal vise hvad man er lavet af, og den tillid som Hareide trods alt viser den unge spiller, kan måske være det som får ham op af "hullet" igen, og muligvis på sigt gør at han kan tage skridtet videre fra den middelmådige Æresdivision, men først og fremmest skal han jo blive fast mand på holdet, og det ser ikke ud til at være noget han bliver sådan lige uden videre.

Til VM får vi ham givetvis maksimalt at se i en joker rolle, men igen, slår han til der, står mulighederne åbne for den unge jyde, der trods modgang har større potentiale end alle sine angriber konkurrenter på landsholdet, hvilket han bør huske (og vise!).

MINDRE GODT:

Andreas Cornelius (Atalanta) 25 år - 19 A landskampe / 4 mål.

Kæmpen fra Amager, har bestemt ikke overbevist i sin første tid i Italien, hvor han ikke fik mange kampe, og næsten ikke ramte kassen. Om det bliver til en hurtig genkomst med FCK, eller han lusker ud af bagdøren til f.eks. Holland eller Belgien, aner jeg ikke, men en ting synes sikker, og det er at han ikke i udpræget grad passer til Italien.

I landsholdssammenhæng vurderer jeg ham som frontangriberen, men det er ikke med veto ret, idet han seriøst skal tage sig sammen, og arbejde stenhårdt når og hvis han sendes i aktion på de russiske baner, for ellers overhaler Jørgensen, Dolberg eller sågar Braithwaite den store angriber.

SKIDT:

William Kvist (FC København) 33 år - 81 A landskampe / 2 mål.

Man skal godt nok være skidt spillende, såfremt man kategoriseres i laveste kategori, men Kvist kan sandt for dyden også se tilbage på en decideret lor.. sæson for et nærmest historisk ringe FCK hold, hvor han tilmed ikke engang var fast mand.

Hareide har dog bevaret troen på sin veteran, som sammen med Kjær og Eriksen er de eneste der var med til VM i Sydafrika for 8 år siden, men i modsætning til de to andre, kom Kvist ikke i aktion dengang.

For ikke så længe siden, bakkede undertegnede godt nok også op om hans udtagelse, men det var fordi jeg var bange for at der manglede rutine og ro i truppen, også uden for banen. Men efter at såvel Schøne, samt ikke mindst Krohn-Dehli er kommet med, er der reelt ikke behov for Kvists kvaliteter, eller mangel på samme.

Den aldrende midtbanemand kan spille bolden til højre og til venstre, og det er så det. I hvert fald kynisk betragtet, for han kan naturligvis også se ting før mange andre, i det han klogeligt holder sig tilbage, og i den grad kender sin rolle, hvilket så til gengæld er en force ikke mange, herunder Højbjerg, har, og nok årsagen til at han trods alt fastholder sin plads ikke kun i truppen, men oveni købet i startopstillingen.

Det var en gennemgang af de 23 spillere i truppen, baseret primært på deres indsats i den nyligt afsluttede sæson.

Herunder vil jeg forsøgte at sammensætte den startopstilling, som jeg vurderer som den optimale, og samtidig kommentere på denne og den opstilling, som Hareide nok vælger.

HAREIDES mulige hold (4-3-3):

Kasper Schmeichel

Henrik Dalsgaard - Simon Kjær (anf.) - Andreas "AC" Christensen - Jens Stryger Larsen

William Kvist - Thomas Delaney - Christian Eriksen

Yussuf Poulsen - Nicolai Jørgensen - Pione Sisto

MIT forslag (4-3-3):

Kasper Schmeichel

Jens Stryger Larsen - Simon Kjær (anf.) - Mathias "Zanka" Jørgensen - Jonas Knudsen

Lukas Lerager - Thomas Delaney - Christian Eriksen

Yussuf Poulsen - Andreas Corneliu - Pione Sisto

Og mit forslag uden skelen til udtagne spillere (4-3-3):

Kasper Schmeichel

Jens Stryger Larsen - Simon Kjær - Andreas Bjelland - Riza Durmisi

Lukas Lerager - Thomas Delaney - Christian Eriksen

Daniel Wass - Andreas Cornelius - Pione Sisto

Kasper Schmeichel er aktuelt urørlig, og der skal ikke bruges yderligere tid på ham.

I forsvaret, er Hareide og undertegnede derimod svært uenige. Til at starte med ville jeg prioritere Jens Stryger Larsen som højre back, frem for Henrik Dalsgaard, og derudover have en venstre benet venstre back i form af Jonas Knudsen. Aller helst havde jeg benyttet Riza Durmisi, men det er som bekendt ikke muligt. Kjær er selvskreven, mens jeg hellere vil se "Zanka" som hans makker, frem for "AC", som endnu simpelthen laver for mange fejl, og i min optil faktisk ikke engang er bedst i det centrale forsvar. Skulle jeg benytte "AC", var det hellere på midtbanen, hvor hans overblik og relativt fine teknik bedre kommer til sin ret. Tilmed straffes han ikke så hårdt for sine fejl her, som i forsvaret.

"Zanka" kan være den der fører bolden frem, mens Kjær holder skansen, alternativt slår diagonalerne, og med en energisk Stryger Larsen, og en påpasselig Knudsen på backerne, står vi relativt fint på de positioner. Det er absurd at Bjelland ikke er med. Den stovte sjællænder er rolig på bolden, har et godt overblik, og teknisk er han alle konkurrenterne overlegne.

På midtbanen vil jeg vælge Lerager som hardhitteren på den bagerste midtbane. Han kan gå til stålet, fylder noget, og er bestemt ikke ueffen med bolden. Han kender sin rolle som arbejdsmand for Delaney og Eriksen, og kan lukke hullerne foran forsvaret. At bruge Kvist på den position, kan vise sig fatal, i det han simpelthen hverken fysisk eller psykisk, virker til at være på toppen længere.

Delaney og Eriksen er der ingen grund til at bruge mere tid på, så derfor hopper jeg frem til de offensive pladser, hvor jeg aller helst have set Wass som en wing back foran Stryger Larsen, men da denne ikke er med, ville jeg bruge energiske og altid løbevillige Yussuf, som ikke er bange for at aflevere til bedre placerede modstandere. Sisto er efterhånden selvskrevet som den tekniske dribler på venstre kanten, og kan han og Eriksens samarbejde forbedres, ser det positivt ud på sigt.

Som front angriber, mener jeg her og nu at kæmpen Cornelius skal være manden. Han fylder noget, scorer dog ikke mange mål, men arbejder til gengæld stenhårdt, og går han "død", er det muligt at sætte Nicolai Jørgensen eller Dolberg i aktion. Sidstnævnte er i øvrigt tæt på at være første reserve for Cornelius i min verden, simpelthen fordi jeg ikke betragter Jørgensen som en decideret target man, men mere som en hængende angriber, eller måske som højre kant.

Men et er mine tanker, noget helt andet er Hareides, og om jeg vil det eller ej, så hersker der ikke nogen som helst tvivl om at det bliver som nordmanden ønsker, og ja, uanset hvad så vil jeg naturligvis heppe på mit fædreland, i bestræbelserne på at de kommer så langt som overhovedet er muligt!

Forza DANMARK!

Indlægget er udelukkende udtryk for bloggerens egne holdninger.

Kort om Torben Aakjær:

Torben Aakjær har et indgående kendskab til fodboldens verden, efter at have arbejdet i den i knap 20 år. Han har bl.a. været scout i Herfølge BK, Hamburger SV og Manchester United. I øjeblikket arbejder han som rådgiver for den brasilianske klub, Sport Club Corinthians Paulista.

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar