Torres har stor respekt for Danmark

0

Den spanske angrebsprofil, Fernando Torres, har stor respekt for det danske landshold. Han tror således, at danskerne avancerer fra den indledende gruppe ved VM.

Europamestrene fra 2008, Spanien, er naturligt nok blandt favoritterne ved dette års VM-slutrunde. En af Spaniens store profiler, angriberen Fernando Torres, har fulgt det danske landsholds udvikling, og han mener bestemt ikke, at Danmark skal undervurderes.

"Det danske landshold er inde i en stærk periode. Kvalifikationen klarede de virkelig godt, og hvis de holder kontinuiteten, bliver det et hold, man skal frygte under VM," forklarer Fernando Torres til Ekstra Bladet.

Liverpool-angriberen tror, at danskerne avancerer fra den indledende gruppe, hvor modstanderne hedder Holland, Japan og Cameroun.

"Det er en hård pulje, men en ottendedelsfinale må være inden for rækkevidde. Derefter kan alt ske, det ved vi, og det handler meget om parringen og formen på selve dagen."

Skriv en kommentar