I mandagens tidlige kamp mødes Holland og Slovakiet. Hollænderne sikrede maksimum point-høst i gruppe E, mens Slovakiet endte som nummer to i gruppespillet.
Holland viste storspil ved gruppespillet, hvor de med tre sejre hentede maksimum-point og sikrede sig en sikker førsteplads i gruppen.
Først besejrede hollænderne Danmark med 2-0, dernæst vandt de 1-0 mod Japan og senest hentede de en 2-1-sejr mod Cameroun.
I dag spiller holdet 1/8-finalekamp mod Slovakiet, og holdets angriber Robin van Persie forventer sig en speciel kamp.
"Vi forventer en anderledes kamp mod Slovakiet. De viste god karakter mod Italien og besejrede dem. Vores spil har generelt fungeret godt, men der er nogle få områder, hvor vi har kunnet optimere vores spil," forklarer van Persie til FIFA's hjemmeside.
Slovakiet var igennem hele point-repertoiret i gruppespillet. Således lagde de ud med at spille uafgjort med New Zealand 1-1.
Derefter tabte de 2-0 til Paraguay, mens det mest overraskende resultat kom i deres sidste kamp i gruppespillet, hvor de besejrede de forsvarende verdensmestre Italien med 3-2, og derved fik billetten til 1/8-finalen på bekostning af netop Italien.
"Jeg håber, at vi er i stand til at spille ligesom vi gjorde mod Italien. Jeg tror, at vi kan alle hold noget at tænke over. Men selvfølgelig er Holland favoritter, ikke kun i dette opgør, men ved hele slutrunden," forklarer Slovakiets angriber Robert Vittek ligeledes til FIFA's hjemmeside.
Hold øje med:
Holland - Arjen Robben: Han er meldt klar til kamp, og vi forventes os meget af den hollandske supertekniker, når han for alvor folder sig ud på kanten.
Slovakiet - Robert Vittek: Han er den største trussel i Slovakiets offensiv. Han er pt. i fint selskab på topscorer-listen med sine tre scoringer, hvor han følger trop med David Villa og Thomas Müller.
Seneste nyt om holdene:
Holland: Landstræner Van Marwijk kan glæde sig over, at have Arjen Robben tilbage. Derfor starter Robben også i startopstillingen. Ellers meldes der ikke om hverken skader eller karantæner.
Slovakiet: Zdeno Strba har karantæne, efter han fik gult kort mod Italien. Derudover har landstræneren alle spillere til rådighed.
Bekræftede startopstillinger:
Holland:
Stekelenburg
Van der Wiel - Heitinga - Mathijsen - V. Bronckhorst
V. Bommel - De Jong
Kuyt - Sneijder - Robben
V. Persie
Slovakiet:
Mucha
Pekarik - Skrtel - Durica - Zabavnik
Weiss - Kucka - Stoch
Hamsik
Jendriksek - Vittek
Ottendedelsfinalen mellem Holland og Slovakiet fløjtes i gang klokken 16:00 mandag, og kan følges direkte på DR 1.