VM-guide.dk's blogger i Brasilien, Kasper Vorm, oplever VM-slutrunden fra nærmeste hold.
Hvordan er stemningen på en brasiliansk bar under VM? Det får du svar på i dagens blogindlæg.
Det er mandag aften, klokken er 23:14 og jeg står på busterminalen i Brasiliens største by, São Paulo.
Jeg er langsomt begyndt at erkende overfor mig selv, at bussen nok er en del forsinket, men i samme sekund, som jeg gør klar til at sætte mig på asfalten, kommer bussen til Rio de Janeiro trillende ind på platformen.
Jeg træder ind i bussen, finder min plads og sætter mig. »Hold kæft en fed afslutning på den første VM-uge!« tænker jeg til mig selv, imens jeg læner sædet helt tilbage.
Siden torsdag d. 12/6 har jeg tilbragt mine dage i São Paulo. Dagen hvorpå VM blev sparket i gang med et brag af en kamp på et overfyldt stadion, Arena Corinthians. Rolig nu, jeg var ikke selv live tilstedeværende på stadionet, men tilbragte derimod eftermiddagen sammen med kæreste, svigerfamilie og venner, hvor vi på TV kunne se åbningskampen.
Jo, jo, det kunne da have været fedt med en billet til VM’s åbningskamp med selveste Brasilien, men ligeså fedt kan det faktisk også være sammen med en et par herlige brasilianere samlet foran skærmen.
Iført mine gule VM-trøje sidder jeg foran en storskærm klar med en iskold øl i hånden. Solen er så småt begyndt at gå til køjs, men brasilianere kommer atter strømende til baren. Alle er vældig glade, en smule småberuset, men mest af alt glade.
Eller det vil sige lige indtil 11 minutter inde i kampen, hvor Brasilien scorer et selvmål. Flyvende plastickopper med ølsjatter ryger rundt i luften, imens folk i bandende råber, puta que o pariu, samt andre skældsord som jeg ikke burde kende.
Stemningen er lynhurtigt vendt, og de mange fodboldstolte fans har nu ændret sig til en flok nervøse samt irritable brasilianere, en knap så god kombination når man er lidt småberuset.
De efterfølgende minutter svæver en tung røg af pinlig tavshed rundt i baren, men heldigvis lettes stemningen efter næsten 20 minutter, takket være det unge talent, Neymar, der udligner til 1-1. Brasilien er med igen, og det er vi også her i baren!
Den pinlige tavshed af skam er erstattet med jubelråb og omfavnelser. Rundt omkring i de nærtliggende gader kan skrigende brasilianere høres samt gevaldige brag fra raketter. Fyrværkeriet er vand ved siden af den brasilianske brølen.
En times tid senere vinder Brasilien over Kroatien, 3-1, men gudskelov havde de fleste brasilianere allerede forudset sejren efter tredje scoring.
Den glade stemning er stadig høj, men samtidig dæmpet. »Fed reaktion blandt brasilianerne« tænker jeg og kigger ud på gaden, hvor et par mænd syngende render rundt med flag bundet om halsen.
Dette var kun åbningskampen… Overvej lige finalestemningen! Pludselig får jeg en træls mavefornemmelse. Jeg håber godt nok Brasilien vinder VM i år!
Klokken er 06:30, og jeg vækkes af et brat stop, efterfølgende af lyden af en bus, der slukkes. Efter at have tilbragt en relativ lang køretur i en 18 graders kold bus, kommer jeg nærmest kravelende med forfrysninger i hænder og fødder ud af bussen. Jeg tager en dyb indånding igennem næsen.
Lugten er altså bare bedre i Rio de Janeiro. En by omringet af en tropisk regnskov, høje bjerge samt lange flotte sandstrande er nu mere min stil end det travle storbyliv i São Paulo.
Om et par timer skal Brasilien spille imod Mexico i Fortaleza. Jeg er alene i Rio, da min kæreste tilbringer lidt tid sammen med svigerforældrene, så jeg har ikke nogle foreløbige fodboldplaner.
Jeg tror, at jeg vil gøre som på bedste brasilianske vis; vente i sidste øjeblik med at beslutte mig, hvor jeg ser kampen.
Dog kunne det være ret så interessant, at tage ned på den lokale bar, eller rettere sagt bodega, for at få indtryk af fodboldåndens magi blandt det ældre publikum. Jeg er sikker på, at jeg ikke bliver skuffet!
Om ikke andet, kan det kun blive en spændende kamp blandt mange forhåbningsfulde fodboldfans. Selvfølgelig med en endnu sikker sejr til Brasilien. Nu må vi se.
Om VM-bloggeren Kasper Vorm:
21-årige Kasper Vorm har været bosiddende i Brasilien, siden han færdiggjorde sin studentereksamen i Herning 2012.
Han bor i øjeblikket til dagligt i Rio de Janeiro sammen med sin brasilianske kæreste, som han mødte i Danmark i 2011. I øjeblikket arbejder han som privat engelsklærer samt driver en lille forretning med salg af cupcakes.
Udover at være flydende til portugisisk, viser Kasper en stor forkærlighed til den brasilianske kultur i form af den brasilianske kampsportdans capoeria samt Brasiliens bossa nova på guitar.