VM-guide.dk's blogger i Brasilien, Kasper Vorm, giver her sit indblik i den nu etablerede, nationale sørgedag i Brasilien. Hvordan blev den oplevet helt tæt på?
VM i Brasilien 2014, tirsdag d. 8. juli, Brasilien vs. Tyskland. Denne kamp vil blive husket for altid i VM's historie. Dagen hvorpå Tyskland gennembankede Brasilien på hjemmebane. Gennembankede er endda ikke ordet. Ydmyget, ikke bare national, men international. 7 – 1 til Tyskland, bare slutresultatet giver meget kuldegysninger. Hvordan I alverden kunne det ske? Ja, godt spørgsmål.
Mange brasilianerne havde selvfølgelig håbet på en sejr, de fleste realistiske fodboldfans havde måske allerede forudset et nederlag, men et katastrofalt nederlag tror jeg næppe.
Lad os gå et par dage tilbage, til tirsdag eftermiddag, en time før kampstart. Folket er på farten i Rio. Kender du den situation, hvor du er ved at komme for sent i skole, arbejde, tage bussen eller toget? Sådan så det ud over det hele tirsdag eftermiddag inden kampen. Normalt er Rio de Janeiro en ganske afslappet by, hvor alle går med klipklappere, ingen skubber, ingen stresser, men … En time før Brasiliens allervigtigste kamp er stressniveauet på 100 pct.
Lige så snart at kampen bliver fløjtet i gang, ligger gaderne ødet. Det plejer de jo at gøre, men denne gang var det virkelig latterligt så tomme, at gaderne var. På baren hvor jeg sad, kunne jeg ane en bus køre forbi I ny og næ.
Inde i baren var stemningen som altid kanon. Folk var smilende, forventningsfulde, men mest af alt glade. Desværre skulle denne herlige atmosfære hurtigt ophøre igen. Tyskland scorer allerede deres mål 11 minutter inde i kampen. Fint nok, tænkte jeg samt de fleste brasilianere, vi har stadig en reel chance for at vinde.
Hvis jeg dog bare havde kunnet forudse hvad som ville ske inden for de næste 20 minutter, så havde jeg nok allerede været på vej hjem med bussen. Inden 30 minutter vælger Tyskland igen at score, denne gang det femte mål. Stemningen er pinefuld.
Jeg har aldrig nogensinde oplevet så en ubehagelig stemning i mit liv. Det var ikke pinlighed, men en ren ond knurren i maven af ubehag, raseri, sørg, nederlag, skam, ja jeg kunne blive ved. Jeg prøver at få øjenkontakt med nogle af de sørgmodige brasilianere inde i baren. Det er svært, for der sidder kun et par stykker tilbage, resten er taget hjem, hvilket jeg godt kan forstå.
Det er bestemt ikke sjovt at se på, og må da indrømme, at da der fløjtes til halvleg, bevæger jeg mig hjemad. Det var forfærdeligt at se kampen.
Jeg havde allerede på fornemmelsen, at Tyskland ville vinde, men 7 mål? Det overraskede ikke bare mig, men mange andre fodboldfans. Det var den bedste beslutning at tage hjem under halvlegen. Jeg ligner allerede for meget en tysker.
Hvis jeg, ærkedansker, har det på denne måde, hvordan har en brasilianer det mon så?
Det er et spørgsmål, som jeg først vil få svar på dagen efter. Man skal ikke gnide salt i såret, ikke sparke til nogen, der ligger ned etc. Det gjorde jeg på ingen måde, men måske syntes et par brasilianere, at jeg gjorde. Jeg lader brasilianerne være, og tager hjem.
Dagen efter det historiske nederlag var alle avisers overskrifter: Skam over Brasilien, ydmyget foran verdenen, 7 – 1 til Tyskland, skuffelse, national sørgedag og jeg kunne blive ved.
Jeg tænkte, brasilianerne har fået noget tid til at fordøje resultatet, lad mig prøve at høre fremmede brasilianerne på gadeplan. Det var måske den værste idé nogensinde. Enten har jeg været rigtig uheldig, eller også er alle brasilianerne utrolig hidsige over resultatet. »Er du tysker?!!« slap af, nej, jeg spørger bare ind til gårsdagens kamp. aggressive øjne mødes overalt, det er ikke noget, som vi snakker om.
Jeg er sikker på, at kampen mod Tyskland vil blive husket i lang tid. Der gik først et par dage før, at brasilianerne begyndte at se lidt ironisk på situationen. »Sådan er det jo, det er jo fodbold, Tyskland spillede bare bedre« hvilket er rigtigt. Der vil altid være tårer og smil, men brasilianerne er stadig dybt skuffede over resultatet.
Heldigvis vendte humøret efter et par dage, da Argentina vandt over Holland. Pludselig måtte Tyskland godt vinde, det måtte bare ikke blive ærkerivalen Argentina, som løb med VM sejren.
Men den tyske fodbolddrøm gik i opfyldelse, da de vandt finalen i Rio de Janeiro over Messi og Co. Brasilianerne finder nationalflagene frem igen, efter at have været pakket ned siden tirsdags, for at fejre et velafsluttet VM.
Om VM-bloggeren Kasper Vorm:
21-årige Kasper Vorm har været bosiddende i Brasilien, siden han færdiggjorde sin studentereksamen i Herning 2012.
Han bor i øjeblikket til dagligt i Rio de Janeiro sammen med sin brasilianske kæreste, som han mødte i Danmark i 2011. I øjeblikket arbejder han som privat engelsklærer samt driver en lille forretning med salg af cupcakes.
Udover at være flydende til portugisisk, viser Kasper en stor forkærlighed til den brasilianske kultur i form af den brasilianske kampsportdans capoeria samt Brasiliens bossa nova på guitar.