Analyse: Gruppe F - VM 2014-mestre møder svensk modstand

Analyse: Gruppe F – VM 2014-mestre møder svensk modstand

0

VM-guide har analyseret gruppe F, der repræsenteres af Tyskland, Mexico, Sverige og Sydkorea. Bliv klogere på programmet og gruppen her.

I denne gruppe finder vi de regerende verdensmestre fra Tyskland, der allerede fra starten af turneringen møder hold, som har vist viljen til at nå til VM 2018 på eksemplarisk vis.

Historisk set ligner det en overkommelig gruppe for tyskerne, men tiden vil vise, om de kan forsvare VM-titlen, de senest hentede i Brasilien. Spændende bliver dog, hvem gruppens andenplads skal tildeles.

Holdene

Tyskland er uden tvivl storfavoritter til at vinde gruppe F, da de rummer et kollektiv spækket med de største stjerner. Der var ingen tvivl om, at tyskerne var spået en stor rolle ved det seneste VM, men at de skulle gå hen og vinde det hele i Brasilien, havde ikke alle forventet.

Tyskerne rummer navne fra klubfodboldens allerøverste hylde, og under det kollektiv som landstræner Joachim Löw har skabt, forventes det, at de vinder det hele i Rusland.

Mexico sikrede sig adgang til VM 2018 tidligt i kvalifikationsrunden, da de efter at have vundet 1-0 over Panama bookede VM-billetten med tre spillerunder tilbage. På trods af, at Mexico ikke har præsteret at nå længere end kvartfinalen ved en VM slutrunde, skal det mellemamerikanske hold ikke undervurderes.

Det lykkedes dem bl.a. at vinde OL i London i 2012 ved at slå Brasilien 2-1 i finalen.
Javier Hernandez vil være manden mexicanerne skal sætte sin lid til, når der skal laves mål i den offensive ende af banen.

Sydkorea kvalificerede sig til dette års VM igennem tredje runde af kvalifikationen. Forinden dette avancerede de overlegent fra kvalifikationens anden runde med maksimumpoint, men ydermere uden at have lukkede ét eneste mål ind.

Ledet at kaptajnen Ki Song-Yueng har Sydkorea haft en noget besværlig kvalifikation, der både har kostet et trænerskifte, men også en sen afgørelse i sidste runde af kvalifikationen, førend de kunne rette fokus mod VM i Rusland.

Sidste nation er vores nordiske brødre fra Sverige. Det lykkedes dem at sikre sig adgang til VM efter to playoff-kampe mod Italien.

Mange havde spået svenskerne ude, da deres eneste vej til Rusland var igennem de stærke italienere. Alligevel formåede svenskerne at slide hvert et sekund, og på imponerende vis holdt de Italienerne fra at score i begge opgør.

Selvom Sverige ikke spiller det mest seværdige fodbold, er det et hold sammentømret af fightere, der efter at have slået Italien viste, at de er klar til at sætte deres præg på verdensmesterskaberne.

Hold øje med

Tyskland: Manuel Neuer
Mexico: Javier Hernandez
Sverige: Emil Forsberg
Sydkorea: Son Heung-Min

Gruppens udvalgte kamp

Tyskland - Sverige

VM-guide.dk har valgt kampen mellem Tyskland og Sverige som gruppe F’s udvalgte kamp. Tyskland er kommet for at tage VM-titlen med sig hjem. De spiller seværdig fodbold og truer alle svage punkter hos modstanderholdene.

Sverige har bevist, at de har hvad, der skal til, når modstanderen forventes at være stærkere end dem. Det bliver spændende at følge, hvorvidt de svenske mænd kan dæmme op for den tyske maskine.

Et tilbageblik

Tyskland 4-4 Sverige, 16. oktober 2012, Berlin

En af de mest sindssyge VM-kvalifikationskampe, der nogensinde er blevet spillet, fandt sted d. 16. oktober 2012 i Berlin, hvor Tyskland tog imod Sverige.

Efter 56 minutters spil bragte Mesut Özil tyskerne på 4-0, hvorfor stort set alle tilskuere formodede, at kampen for længst var afgjort. Men sådan kom det ikke til at gå.

Et mirakuløst comeback af svenskerne blev fuldbyrdet dybt inde i overtiden, da midtbanespilleren Rasmus Elm udlignede til slutresultatet 4-4.

Vidste du?

Tyskland byggede under VM i 2014 deres eget opholdssted i Brasilien for at sikre, at landsholdet fik ordentlige forhold under slutrunden. En af hovedårsagerne til dette byggeri var, at da mange af kampene i Brasilien foregik med betydelige geografiske afstande.

Camp Bahia, som det tyske VM-resort blev navngivet, bestod af 15 huse, en fodboldbane, et pressecenter og et poolområde. Om tyskerne vil gøre det samme til VM 2018, vil tiden vise.

Sveriges tidligere hjemmebane Råsunda Fotbollsstadion er det første stadion, der har været vært for en VM-kamp og sidenhen er blevet revet ned. Sveriges nuværende hjemmebane hedder Friends Arena, og kendes også som Nationalarenan.

Friends Arena var tidligere kendt som Swedbank Arena, men i 2012 annoncerede Swedbank, at de ville donere navnerettighederne til Friends, en velgørenhedsorganisation mod mobning i skolerne. Derefter blev Swedbank Arena omdøbt til Friends Arena.

Javier Hernandez kaldes for Chicharito, hvilket betyder ”den lille ært”. Hans far spillede også på det mexicanske landshold og havde grønne øjne, hvorfor han blev kaldt Chicharo (ærten). Kælenavnet er derfor gået i arv, og Javier Hernandez' far kan med stolthed i øjnene se sin søn tørne ud for det mexicanske landshold til den kommende VM-slutrunde.

Sydkorea er det hold, der har repræsenteret den asiatiske del af verden flest gange til en VM-slutrunde. Ved VM i Rusland vil Sydkorea være med for intet mindre end 10. gang.

De har tidligere delt VM værtskabet med Japan, da de tilbage i 2002 afholdt det første verdensmesterskab i Asien. Dengang formåede Sydkorea at nå til semifinalen, hvor de måtte se sig slået af Brasilien. I kampen om bronzemedaljen mødte de Tyrkiet, men heller ikke her formåede de vinde, da de tabte kampen 3-2.

Statistik

5 - Dette er tallet på mængden af gange, Mesut Özil har vundet prisen som Årets Spiller i Tyskland siden 2010. Han vandt denne fornemme pris i årene 2011, 2012, 2013, 2015 og 2016. De øvrige vindere i denne periode er Bastian Schweinsteiger (2010), Toni Kroos (2014) og Joshua Kimmich(2017).

Mesut Özil forventes også at være at finde i Tyskernes trup til dette års VM, hvor assistmageren fra Arsenal kan hjælpe sit hold til at genvinde titlen som verdensmestre.

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar