Belgien slog her til aften ganske sikkert Egypten med 3-0. Romelu Lukaku, Eden Hazard og Marouane Fellaini stod for målene.
De to VM-deltagere Belgien og Egypten tørnede her til aften sammen i Bruxelles.
Det blev VM-outsiderne fra Belgien, som vandt opgøret uden de store problemer. Allerede ved pausen førte værterne således 2-0 efter scoringer fra Romelu Lukaku og Eden Hazard.
Det tydede længe på, at der ikke ville blive scoret yderligere i opgøret, men i anden halvlegs overtid fik indskiftede Marouane Fellaini lukket og slukket med sin scoring til slutresultatet 3-0.
Belgien mangler stadig en enkelt VM-testkamp mod Costa Rica. Til gengæld var aftenens opgør den sidste VM-generalprøve for det egyptiske mandskab.