Optakt: Sydkorea – Mexico

0

Mexico er storfavoritter i opgøret, efter at de besejrede Tyskland i deres åbningskamp. Omvendt jagter Sydkorea deres første point. Læs hele optakten her.

Optakt: Sydkorea vs Mexico

Klokken 17:00 i dag mødes Sydkorea og Mexico. Mexicanerne kommer med oprejste pander til opgøret, efter at de besejrede Tyskland med 1-0.

Omvendt har Sydkorea noget at revanchere, efter at de tabte 1-0 til Sverige.

Fokus på holdene:

Sydkorea:

Sydkorea spillede en stort set lige kamp med Sverige - målt på boldbesiddelse, mens svenskerne dominerede på chance-fronten med 15 målforsøg mod 5.

I det 65. minut scorede svenskerne på straffespark til slutresultatet 1-0. Dermed har Sydkorea hårdt brug for en sejr, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at avancere.

Mexico:

Mexico fik en drømmestart på VM, da de - overraskende for de fleste - hentede en 1-0-sejr over Tyskland. Det var stortalentet Lozano, som gjorde det onde ved tyskerne, da han scorede i det 35. minut.

Tyskland formåede aldrig at svare tilbage. Dermed skal Mexico forsøge at bygge videre på VM-storformen.

Fakta:

- Holdene har mødt hinanden fire gange tidligere, hvoraf de sidste to møder var venskabskampe. Den seneste fandt sted i 2014, hvor Mexico vandt 4-0.

- Sydkoreas seneste sejr i en landskamp var den 28. maj 2018, hvor de besejrede Honduras med 2-0. De har samtidig ikke scoret i deres sidste 3 kampe.

- Inden Mexicos sejr over Tyskland, skal vi tilbage til marts måned for at finde deres sejr over Skotland på 1-0. I mellem tiden mødte de som bekendt Danmark i en venskabskamp, hvor endte 2-0 til danskerne.

- Mexico er det hold i historien, som har tabt flest VM-kampe. De har i alt tabt 25 kampe i VM-historien.

Seneste nyt:

Sydkorea:

Sydkorea har ingen skader eller karantæner. De stillede op i en 4-3-3-formation mod Sverige, og generelt har den sydkoreanske landstræner eksperimenteret meget med sine formationer op til VM.

Mexico:

Mexico har heller ingen skader og karantæner. Derfor ventes de at stille i stærkeste opstilling, sandsynligvis i formationen 4-2-3-1.

Hold øje med:

Son Heung-Min (Sydkorea):

Tottenham-profilen er sandsynligvis manden, som de sætter deres lid til i offensiven. Hvis han er i storform her til eftermiddag, kan alt ske for sydkoreanerne.

Hirving Lozano (Mexico):

Stortalentet Hirving Lozano blev matchvinder mod Tyskland, og han er en virkelig spændende spiller at følge. Han er meget udfordrende i sin spillestil, og det skal nok sætte Sydkoreas forsvar på overarbejde.

Forventede startopstillinger:

Sydkorea (4-3-3):

Cho

Lee - Jang - Kim - Park

Lee - Ki - Koo

Hwang - Kim - Son

Mexico (4-2-3-1):

Ochoa

Salcedo - Ayala - Moreno - Gallardo

Herrera - Guadardo

Layun - Vela - Lozano

Hernandez

Praktisk information:

Stadion: Rostov Arena, Rostov ved Don.

Spille-tidspunkt: 23. juni, klokken 17:00. | Se hele kampprogrammet her.

Vises på: TV 2. | Se hele TV-programmet her.

Leave A Reply