VM 2014 er gået ind i sin afgørende fase, hvor holdene ryger ud af turneringen, hvis de taber. Se hvilke otte hold, der går videre ifølge en prognose.
Gruppespillet er overstået, og dermed er vi klar til 1/8-finalerne. Her tørner 16 hold naturligt nok sammen, og det er de otte gruppevindere, der tørner sammen med de otte gruppe-toere i kampen om kvartfinalerne.
Outsidere som Costa Rica og Algeriet har imponeret ved VM 2014 i Brasilien, men 1/8-finalen bliver holdenes sidste kamp. Det viser en prognose fra Infostrada.
Prognosen er beregnet ud fra den såkaldte Euro Club Index (ECI). ECI har udregnet værdi for hvert enkelt hold til VM, som bygger på holdets sportslige resultater fra tre sammenhængende år.
Disse resultater bliver sammenholdt med den øjeblkkelig form samt en række andre data.
Prognosen sætter sandsynlighed på udfaldet af samtlige 1/8-finaler ved VM.
Vinder-chancerne ifølge Infostrada:
Brasilien 74% - 26% Chile
Holland 65% - 35% Mexico
Colombia 53% - 47% Uruguay
Costa Rica 43% - 57% Grækenland
Frankrig 67% - 33% Nigeria
Argentina 76% - 24% Schweiz
Tyskland 88% - 12% Algeriet
Belgien 50% - 50% USA
Det betyder, at de fire kvartfinaler ser således ud, hvis man skal tro på ovenstående beregninger.
Brasilien - Colombia
Holland - Grækenland
Frankrig - Tyskland
Argentina - Belgien