VM-dommer: Joel Aguilar

0

VM-guide.dk går tæt på samtlige VM-dommere ved årets slutrunde. Vi tegner her et portræt af dommeren Joel Aguilar fra El Salvador. Han er placeret i den nord- og centralamerikanske samt caribiske dommer-gruppe.

Fakta:

Nationalitet: El Salvador
Født: 02-07-1975
Sideerhverv: Lærer
International siden: 2001

Joel Aguilar er på trods af sine 35 år ikke den mest erfarende mand ved VM-slutrunden. Selvom han startede sin internationale karriere i 2001, kom han ikke til at dømme nogen kampe, før året hed 2006. Her lagde han dog ud med det nordamerikanske svar på Champions League, hvor han fik lov at tage sig af to kampe.

Det efterfølgende år skulle dog vise sig at blive meget bedre, hvad angik kampantallet. Først og fremmest var han udtaget til at deltage i verdensmesterskaberne for U-20-landshold, hvor han fik fire kampe. Samme år blev der dog også afholdt VM for U-17-spillere, hvor Aguilar igen var repræsenteret. Her dømte han fem kampe, herunder kvartfinalen mellem Frankrig og Spanien, og semifinalen mellem Nigeria og Tyskland.

I 2007 og 2008 stod der også Champions League på programmet, altså den nordamerikanske udgave. Her fik han sammenlagt syv kampe. Den største af disse kampe må nok tilfalde semifinalen et af årene mellem DC United og Pachuca. De efterfølgende år var Joel Aguilar med til at dømme kampe hist og pist i Syd- og Nordamerika.

Året 2009 skulle det dog vise sig, at den 35-årige dommer igen fik lov at være med under en slutrunde. Denne gang var det verdensmesterskaberne for U-20, der var tale om. Han fik tre kampe mere på CV’et.

I denne sæson har det hele til gengæld handlet om VM-kvalifikationen i Nordamerika. Aguilar varetog syv kampe, hvilket har udløst en invitation til VM-slutrunden, blandt 28 andre dommere.

Skriv en kommentar