VM-stadion: Kazan Arena - Kazan

VM-stadion: Kazan Arena – Kazan

0

På Kazan Arena vil der i alt blive spillet seks kampe under VM-slutrunden i Rusland. Fire gruppespilskampe og to slutspilskampe. Læs mere om stadionet her.

Fakta:

Navn: Kazan Arena, Kazan
Kapacitet: 45.000

Kazan Arena ligger i byen Kazan og huser til dagligt den tidligere russiske storklub Rubin Kazan. Stadionet blev bygget i 2013, og når der er udsolgt, er der 45.000 tilskuere på plads.

Første opgør, som blev afviklet på stadionet, var i august 2013, hvor Rubin Kazan spillede 1-1 mod Lokomotiv Moskva.

Ved sidste års Confederations Cup blev Kazan Arena også benyttet. Blandt andet spillede Portugal og Mexico 2-2 i en rigtig underholdende gruppespilskamp. Derudover blev stadionet også brugt, da Chile i selvsamme turnering slog Portugal i semifinalen.

Udover fodboldkampe og sportsbegivenheder er Kazan Arena også vært for en lang række underholdningsshows, koncerter og kulturelle arrangementer.

Kazan Arena er designet af det samme firma af arkitekter som Wembley og Emirates Stadium i London.
Til sommer, når VM 2018 løber af stablen, skal seks kampe afvikles på stadionet i Kazan – heriblandt både en 1/8-finale og en kvartfinale.

Programmet:

Den 16. juni: Frankrig – Australien (gruppe C)
Den 20. juni: Iran – Spanien (gruppe B)
Den 24. juni: Polen – Colombia (gruppe H)
Den 27. juni: Sydkorea – Tyskland (gruppe F)
Den 30. juni: 1C – 2D (1/8-finale)
Den 6. juli: Vinder 53 – Vinder 54 (kvartfinale)

MEST LÆSTE DE SENESTE 24 TIMER

MEST LÆSTE DE SENESTE 48 TIMER

Skriv en kommentar