VM-stadion: Spartak Stadium - Moskva
TV-program | Kampprogram | Annoncering | Kontakt | VM 2018 spilles fra 14. juni-15. juli.

VM-stadion: Spartak Stadium – Moskva

0

Spartak Stadium er placeret i Moskva og huser 45.000 tilskuere. Læs mere om stadionet, der danner ramme om fem kampe ved VM 2018 her.

Fakta:

Navn: Spartak Stadium, Moskva
Kapacitet: 45.000

Om Spartak Stadium:

Spartak Moskva, der bliver kaldt ”folkets hold”, er en Ruslands mest populære fodboldklubber. Men alligevel har hovedstadsmandskabet, siden det blev grundlagt i 1922, måttet gøre det uden sit eget stadion.

Tidligere har Spartak Moskva benyttet en lang række andre stadioner – men i 2010 startede opbygningen endelig af klubbens eget stadion. Og det er det, der i dag hedder Spartak Stadium.

Stadionet var klar til indvielse i efteråret 2014. Den første kamp, der blev spillet, var et opgør mellem Spartak Moskva og serbiske Røde Stjerne, som sluttede 1-1.

Til sommer skal der også spilles VM på Spartak Stadium, hvor der kan være 45.000 tilskuere. Der har tidligere været afviklet landsholdsfodbold på det mindste af de to VM-stadioner i Moskva. Således blev Spartak Stadium sidste sommer benyttet til Confederations Cup.

Facaden på Spartak Stadium kan ændre sig afhængigt af, hvem der skal bruge stadionet. Eksempelvis er det i rød-hvide farver, når Spartak Moskva spiller hjemmekampe, mens det derimod er de russiske flags farver, der pryder, når nationalmandskabet skal spille.

Spartak Stadium huser også Spartak Moskva-museet, den officielle fanklub og klubbutikken. Derudover er en ny metrostation for kort tid siden åbnet i nærheden.

Til sommerens VM-slutrunde skal fem opgør spilles på Spartak Stadium. Der er tale om fire gruppekampe samt en enkelt 1/8-finale.

Programmet:

Den 16. juni: ArgentinaIsland (gruppe D)
Den 19. juni: PolenSenegal (gruppe H)
Den 23. juni: BelgienTunesien (gruppe G)
Den 27. juni: SerbienBrasilien (gruppe E)
Den 3. juli: 1H – 2G (1/8-finale)

Skriv en kommentar