24 verdensmestre med i Brasilien

0

Der vil være både debutanter og mere erfarne VM-spillere og træner med, når slutrunden i Brasilien bliver sparket i gang. Men kun 24 af aktørerne har tidligere prøvet at gå hele vejen og blive verdensmestre.

VM-trofæet er yderst attraktivt, og det er nok de færreste, der ville sige nej tak til at få lov til at løfte pokalen, som er lavet i 18 karat guld og vejer 5 kilo. Der er mange om buddet, og alle spillere og trænere vil kæmpe det bedste de har lært.

Nogle af de aktuelle VM-aktører har tidligere prøvet at have trofæet i hænderne som verdensmestre, og allerede i åbningskampen vil den første være til stede.

Brasiliens træner Luiz Felipe Scolari har tidligere fået en guldmedalje om halsen. Det skete i 2002, hvor han også var træner for Brasilien, som vandt finalen 2-0 over Tyskland.

Også spaniernes træner Vicente del Bosque har prøvet at nå helt til tops, da han og Spanien vandt det seneste VM i 2010.

Flere verdensmestre på bænken

Scolari og del Bosque har ikke vundet VM som spiller, men det har to andre trænere, som er med i Brasilien.

Jürgen Klinsmann var med i hele kampen for Tyskland, da de i 1990 vandt VM-finalen 1-0 over Argentina. Klinsmann står ved denne slutrunde i spidsen for USA, og må nøjes med at være med på trænerbænken.

En anden tidligere verdensmester, som nu står på sidelinjen som træner, er Didier Deschamps. Han var med for Frankrig, som i 1998 satte Brasilien på plads med en 3-0-sejr. Dengang var han anfører på holdet, i dag leder han fransmændene fra bænken.

Italienske og spanske verdensmestre

Italien blev verdensmestre i 2006 i Tyskland efter en 4-0-sejr over Frankrig i finalen. Dengang var Gianluigi Buffon, Andrea Barzagli, Andrea Pirlo og Daniele de Rossi alle med, og de fire er også en del af Italiens trup ved slutrunden i Brasilien.

Ikke overraskende er det de forsvarende verdensmestre fra Spanien, som har flest tidligere VM-vindere med i truppen. Hele 16 gengangerne fra succesen i Sydafrika for fire år siden, hvor spanierne besejrede Holland 1-0 i finalen. Spanien mangler kun Puyol og Capdevilla for at kunne stille med de samme 11 spillere, som i finalen i 2010.

Iker Casillas, Pepe Reina, Gerard Piqué, Rauel Albiol, Andres Iniesta, David Villa, Xavi, Fernando Torres, Cesc Fabregas, Juan Mata, Xabi Alonso, Sergio Ramos, Sergio Busquets, Pedro, Javi Martinez og David Silva var alle med i 2010 og er nu også udtaget til VM 2014.

I alt 24 aktører – fire trænere og 20 spillere, der tidligere har vundet VM.

Trænere:

Luiz Felipe Scolari, Brasilien (træner, Brasilien i 2002), Didier Deschamps, Frankrig (spiller, Frankrig i 1998), Jürgen Klinsmann, USA (spiller, Tyskland i 1990) og Vicente del Bosque, Spanien (træner, Spanien 2010).

Spillere:

Gianluigi Buffon, Andrea Barzagli, Andrea Pirlo og Daniele de Rossi (Italien, VM i 2006).

Iker Casillas, Pepe Reina, Gerard Piqué, Raul Albiol, Andreas Iniesta, David Villa, Xavi, Fernando Torres, Cesc Fabregas, Juan Mata, Xabi Alonso, Sergio Ramos, Sergio Busquets, Pedro, Javi Martinez og David Silva (Spanien, VM i 2010).

Skriv en kommentar