Optakt: Uruguay – Rusland

0

Første- og andenpladsen skal fordeles i gruppe A, når Uruguay og Rusland skal krydse klinger klokken 16:00 i dag. VM-guide.dk giver dig her en optakt til kampen.

Fokus på holdene:

Uruguay:

Uruguay er kommet planmæssigt fra start i gruppe A, hvor de første to kampe imod henholdsvis Egypten og Saudi-Arabien har kastet to sejre af sig.

Men det har langt fra været imponeret, hvad uruguayanerne har præsteret. Især var det næsten pinligt, hvor skidt de spillede i sidste kamp imod Saudi-Arabien.

Men seks point står der altså på kontoen, og derfor er Uruguay sikker på videre avancement før sidste gruppekamp, hvor Rusland venter.

Hvis Uruguay skal have førstepladsen i gruppe A, kræver en sejr over russerne, som har en langt bedre målscore.

Rusland:

Der var blandede forventninger til Rusland, da de indledte VM med et opgør imod Saudi-Arabien. Men man må sige, at VM-værterne har gjort det ganske glimrende foreløbig.

To sikre sejre er det foreløbig blevet til, og flere af de russiske spilere har præsteret på et rigtig fint niveau, hvilket giver forhåbninger til de mange krævende fans.

Nu venter gruppefinalen imod Uruguay, hvor Rusland for første gang under VM for alvor bliver testet.
Et nederlag betyder, at russerne må nøjes med andenpladsen i gruppen, mens uafgjort eller sejr vil være lig med en førsteplads i gruppe A.

Fakta:

- Uruguay og Rusland har mødt hinanden en enkelt gang tidligere. Det var i 2012 i en venskabskamp, som endte 1-1.

- Uruguay og Rusland er som bekendt begge allerede klar til ottendedelsfinalerne. Her skal de mixes med gruppe B, hvor Spanien, Portugal og Iran kæmper om de to billetter til anden runde.

Seneste nyt:

Uruguay:

Uruguays landstræner Óscar Tabárez var efter sejren over Saudi-Arabien ude at sige, at hans hold havde underpræsteret, og at de var nødt til at arbejde med nogle aspekter i spillet.

Rusland:

Ruslands bundrutinerede stopper Sergei Ignashevich er klar til at stå overfor Luis Suarez og Edinson Cavani. Ignashevish har således udtalt, at han har nærstuderet de to verdensklasseangribere.

Hold øje med:

Luis Suarez (Uruguay):

Luis Suarez stemplede ind i VM-turneringen med sin scoring imod Saudi-Arabien, men det kører stadig ikke optimalt for Barcelona-angriberen.

Han kan passende bruge gruppefinalen imod Rusland til at prøve at finde sig selv, for Uruguay får brug for en Suarez i topform, når knockout-kampene begynder.

Artem Dzuyba (Rusland):

Egentlig var det Fedor Smolov, som var Ruslands profil i angrebet. Men da han spillede skidt i åbningskampen imod Saudi-Arabien, blev han erstattet af Artem Dzuyba, som virkelig har grebet chancen siden.

Først scorede han umiddelbart efter sin indskiftning imod Saudi-Arabien, og i anden gruppekamp, hvor Egypten var modstanderen, kom Dzuyba også på tavlen.

Nu er det pludselig ham, som skal lave målene for Rusland, og hvis han igen får netmaskerne til at blafre imod Uruguay, er der ingen tvivl om, at Dzuyba også starter inde, når knockout-kampene begynder.

Forventede startopstillinger:

Uruguay:

Muslera

Caceres – Gimenez – Godin – Laxalt

Sanchez – Torreira – Bentancur – De Arrascaeta

Suarez – Cavani

Rusland:

Akinfeev

Fernandes – Kutepov – Ignashevich – Zhirkov

Zobnin – Gazinsky

Samedov – Golovin – Cheryshev

Dzyuba

Praktisk information:

Stadion: Samara Arena, Samara.

Spille-tidspunkt: 25. juni, klokken 16:00. Se hele kampprogrammet her.

Vises på: TV 2. | Se hele TV-programmet her.

Leave A Reply