Signe Vadgaards stemme er én af de stemmer, du kan høre alle hverdage om morgenen, hvis din radio er tunet ind på P3. Se hendes All-Star VM-drømmehold her.
Foruden at stå tidligt op og sørge for, at du får en god start på dagen, så er hun også meget optaget af sport.
Før VM-slutrunden blev sparket i gang, bad vi hende om at sætte sit All-Star VM-drømmehold. Signe har både fundet plads til store profiler som Maradona, Ronaldo og Zidane - samt en enkelt dansker.
Signe Vadgaard om sit All-Star VM-drømmehold:
Målmand:
Iker Casillas (Spanien): Fordi Casillas har vundet alt. Som i alt. Og så er han flot.
Forsvaret:
Roberto Carlos (Brasilien): Fordi han løb stærkt og skød ekstra hårdt, og var lidt for nonchalant, da Brian smækkede den i kassen i 1998.
Paolo Maldini (Italien): Fordi han var den ypperste elegantier med et lækkert sæt tænder, drømmende blå øjne og det smukkeste hår.
Fabio Cannavaro (Italien): Fordi han var nådesløs. En smuk, lille bulldog.
Phillipp Lahm (Tyskland): Fordi jeg manglede en tysker på holdet, og denne plads var ledig.
Midtbanen:
Brian Laudrup (Danmark): Fordi han knuste den ene VM-slutrunde, han deltog i. Fordi han er dansk og genial. Fordi DEN FEJRING!!
Zinedine Zidane (Frankrig): Fordi han var lige lidt bedre og en tand mere sindssyg end Michael Laudrup.
Diego Maradona (Argentina): Fordi han er i så tæt kontakt med Gud, at han må bruge hans hånd.
Luis Figo (Portugal): Fordi han var SÅ meget mand, at han ikke var bange for at bruge lidt for meget pomade i håret.
Angrebet:
Romário (Brasilien): Fordi Brasiliens fans kastede kondomer efter ham. Seriølle! Mens de andre spillere lå og sov, var Romário i byen og score damer. Dagen efter scorede han så mål. Genialt.
Ronaldo (Brasilien): Fordi det egentlig er vildt at tænke på, at en så 'tæt' type - uden at bruge ordet tyk - kunne være så latterligt god.
Træneren:
Luiz Felipe Scolari (Brasilien): Fordi han allerede har vundet VM med Brasilien i 2002 og næsten gjorde det med Portugal 4 år senere.
Interviewet blev foretaget den 4. juni 2014.