VM-dommer: Alberto Mallenco

0

VM-guide.dk går tæt på samtlige VM-dommere ved årets slutrunde. Vi tegner her et portræt af dommeren Alberto Mallenco fra Spanien. Han er placeret i den europæiske dommer-gruppe.

Fakta:

Nationalitet: Spanien
Født: 08-10-1973
Sideerhverv: Sociolog
International siden: 2004

Alberto Undiano Mallenco debuterede som fodbolddommer i Primera Division i oktober 2000 som blot 26-årig, hvilket gør ham til den yngste dommer til at dømme en kamp i den bedste spanske liga nogensinde. Her var han dommer, indtil han i 2004 blev udvalgt som international dommer for FIFA.

Spanieren lagde ud med at være dommer ved europamesterskabet for U-19 i 2005, hvor han påtog sig tre kampe, herunder en semifinale mellem Frankrig og Tyskland. Det følgende år var Alberto Mallenco igen på pletten, da han dømte to kampe under kvalifikationen til verdensmesterskabet i Tyskland i 2006.

Samme år var han også med til europamesterskabet for U-21, hvor han fik tre kampe at tage sig af. Blandt disse lød et møde med Danmark, der tabte en puljekamp til Ukraine, og semifinalen mellem Frankrig og Holland, som hollænderne vandt 3-2.

Under verdensmesterskabet for U-20 fik den spanske fodbolddommer fem kampe, blandt andet finalen mellem Tjekkiet og Argentina, som argentinerne tog sig af med en 2-1-sejr.

De efterfølgende år var det blevet tid til at dømme de europæiske turneringer, UEFA Cuppen og Champions League. Her har han blandt andet dømt kampe, hvor hold som Juventus, Chelsea, Bayern München, Bordeaux, Lyon og Liverpool har været repræsenteret.

I denne sæson har 37-årige Alberto Undiano Mallenco dog til gengæld lagt fokus på VM-kvalifikationen, hvor spanieren har dømt tre kampe. Dette har fået ham med til selve slutrunden, hvor han er en af de 29 dommere.

Skriv en kommentar