Overblik: Sådan går Danmark videre

0

Danmark står med fine muligheder for at gå videre til ottendedelsfinalerne. VM-guide.dk giver dig her overblikket over de forskellige scenarier.

Tidligere i dag spillede Danmark 1-1 imod Australien, hvilket betyder, at de rød-hvide har fire point efter de første to kampe.

Australierne står noteret for et enkelt point og kan stadig nå at avancere til ottendedelsfinalerne på Danmarks bekostning. Det kan Peru til gengæld ikke. Efter dagens nederlag til Frankrig er de færdige ved VM.

Frankrig topper gruppen med seks point og er dermed sikre på at gå videre til ottendedelsfinalerne.

Det er med andre ord Australien, som vi skal holde bag os. VM-guide.dk giver dig her overblikket over, hvordan vi går videre fra gruppe C.

Hvis Danmark spiller uafgjort eller vinder over Frankrig, er vi sikre på at gå videre til ottendedelsfinalerne, da vi i så fald ender på enten fem eller syv point, mens Australien højest kan nå op på fire styks.

Hvis Danmark taber til Frankrig, mens Australien spiller uafgjort imod Peru, går vi også videre, da australierne så vil slutte på to point, mens peruvianerne ender på en enkelt point.

Hvis Danmark taber til Frankrig, mens Australien taber til Peru, går vi såmænd også videre, da Peru - trods sejren - stadig kun vil ende på tre point og altså ikke kan nå os på fire point.

Hvis Danmark taber til Frankrig, mens Australien vinder over Peru, kan det for alvor blive da tæt, da både Danmark og Australien så vil slutte på fire point.

Hvis dette sker, er det målscoreren, som afgør, hvem der går videre til ottendedelsfinalerne. Pt. hedder Danmarks målscore 2-1, mens Australiens er på 1-2.

Skriv en kommentar