Manchester Uniteds aldrende højre back, Gary Neville, kan meget vel finde vej til Englands VM-trup, idet en række yngre spillere døjer med alvorlige skader.
Manchester United-anføreren Gary Neville har spillet 85 landskampe for England, men han har ikke spillet fast for landsholdet igennem de seneste tre år.
Men eftersom blandt andre Wes Brown og Glen Johnson døjer med længerevarende skader, kan det åbne VM-vejen for den 35-årige højre back. Neville indrømmer dog, at mulighederne er spinkle.
"Landsholdet ligger ikke i mine hænder. Det har ikke været relevant i de sidste to til tre år. Jeg forventer ikke, at blive udtaget. Jeg har altid sagt, at man aldrig skal sige aldrig. Jeg spiller for United, og jeg vil meget gerne spille for mit land," siger Gary Neville til Sky Sports.